Domstol: Udvisning af tyrker er i strid med rettigheder

Det vil være i strid med artikel 3 i menneskerettighedskonvention, hvis 34-årige tyrker udvises til Tyrkiet.

Danmark har tirsdag tabt en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om udvisning af en psykisk syg tyrkisk mand, der er dømt for vold med døden vil følge.

Det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, siger dommen, at udvise den 34-årige, som lider af skizofreni. Manden blev udvist til Tyrkiet i 2015.

Artikel 3, der handler om forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling, er en af de tunge artikler i konventionen.

- Det er positivt og glædeligt. Nu må vi så arbejde hårdt på, at han kommer tilbage til Danmark og får sin medicinske behandling, siger advokat Tyge Trier, der har ført sagen på vegne af den 34-årige.

Den dømte kom til Danmark med sin familie i 1991. Han taler ikke tyrkisk, og han har en behandlingskrævende psykisk lidelse, der beskrives som alvorlig.

Han er dømt for et overfald, der førte til en 19-årig mands død på Christiania i maj 2006. Ved retten i Danmark blev han i første omgang idømt syv års fængsel og udvisning for bestandig.

I dommen fra Menneskerettighedsdomstolen, hvor fire af syv dommere stemte for brud på artikel 3, understreges det, at manden er alvorligt psykisk syg med behov for effektiv behandling.

Domstolen henviser til en anden belgisk dom om en psykisk syg georgisk mand, Paposhvili, som blev udvist af Belgien. I den sag vandt Paposhvili.

- Det er meget glædeligt, at vi her ser den første sag, hvor Paposhvili slår helt igennem. Det har knebet alvorligt for Danmark at anvende den, siger advokat Tyge Trier.

Sagen har været anket og genoptaget flere gange i det danske retssystem.

Danmark kan inden tre måneder anke sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.