Den tidligere regering afviste, at politiet brugte det: Rigspolitiet testede omstridt værktøj

I 2016 blev teknologi til ansigtsgodkendelse testet af politiet. Det er nye oplysninger, siger folketingsmedlem. Det skriver Berlingske.

Artiklens øverste billede
Med teknologi til ansigtsgenkendelse kan man kombinere fotos og billeder i real-tid fra f.eks. overvågningskameraertil at finde folk i det offentlige rum. Foto: Wikipediacommons

Politiet bruger ikke ansigtsgenkendelse. Men det ville gerne - og det har testet det.

Det viser dokumenter fra Rigspolitiet, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Dokumenterne viser, at Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) i 2016 eksperimenterede med ansigtsgenkendelse. Politiet ønskede ydermere at få adgang til en kopi af det digitale fotoregister for at kunne teste teknologien i større skala. Registret indeholder billleder af mange tusinde danskere.

At politiet har eksperimentet med teknologien er ifølge Lisbeth Bech Poulsen (SF) nye oplysninger.

 I 2018 kaldte hun daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd om politiets brug af ansigtsgenkendelse. Her blev politiets eksperimenter ikke fremlagt, siger hun til Berlingske.

»I bedste fald har han udeladt noget ret grundlæggende i sin forklaring til Folketinget – nemlig at der blev eksperimenteret grundigt med den her teknologi. Det må de jo have vidst på det tidspunkt,« siger Lisbeth Bech Poulsen (SF).

 

Derfor indkalder hun justitsminister Nick Hækkerup for at få den nye regerings holdning til brugen af ansigtsgenkendelse.

Rigspolitiet oplyser til Berlingske, at der ikke bruges ansigtsgenkendelse i dansk politi - men de afsøger hele tiden nye metoder til at afdække kriminalitet.

Yderligere oplyser Rigspolitiet, at NC3 aldrig fik adgang til fotoregistret og derfor ikke nåede videre med projektet.

I juni 2018 skrev Ekstra Bladet ellers, at »dansk politi har taget omstridt teknologi i brug« på baggrund af et interview med en operativ chef i NC3, der sagde, at afdelingen »både kender og bruger teknologien.«

En historie som både Rigspolitiet og Søren Pape Poulsen (K) afviste. Der var tale om en »misforståelse.«

»Københavns Politi har præciseret, at det, der menes med citaterne i Ekstra Bladet, er, at kameraerne på dronerne er så gode, at politibetjentene kan genkende personerne på billederne,« sagde Pape dengang og understregede, at hvis det skulle komme på tale at bruge ansigtsgodkendelse i det offentlige rum ville det blive debatteret i Folketinget først.

Søren Pape Poulsen (K) har afvist at udtale sig om de nye oplysninger til Berlingske.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.