Mimi Jakobsen lægger alligevel sag an mod Rasmus Paludan

Mimi Jakobsen har valgt at lægge sag an mod Rasmus Paludan for bemærkninger i tv-program.

Artiklens øverste billede
Mimi Jakobsen er fhv. medlem af Folketinget, fhv. minister samt fhv. formand for partiet Centrum-Demokraterne. Arkivfoto: Stine Tidsvilde

Mimi Jakobsen har valgt at anlægge en injuriesag mod den stærkt højreorienterede formand for Stram Kurs, Rasmus Paludan.

Anmeldelsen skyldes en episode i tv-programmet ”Aftenshowet,” der fandt sted under valgkampen. I programmet havde de to parter en ophedet diskussion, der endte ud i, at Rasmus Paludan kaldte Mimi Jakobsen »nazisvin.«

»Uanset om man er politiker og ønsker for enhver pris at tiltrække sig opmærksomhed, så er der en helt naturlig grænse for, hvad man kan tillade sig at kalde et andet menneske, samt hvad man som menneske skal finde sig i at blive kaldt,« siger Mimi Jakobsen i en pressemeddelelse.

Mimi Jakobsen annoncerede allerede kort efter episoden, at hun ville politianmelde Paludan for bemærkningen. Det var dog ikke en mulighed, da hendes advokat fortalte hende, at eneste udvej var et civilt søgsmål.

Efterfølgende udtalte Jakobsen, at hun heller ikke ville forfølge den mulighed - inden hun altså nu har skiftet holdning.

At hun nu alligevel lægger sag an, begrunder Jakobsen med, at hun ikke ønskede at give Rasmus Paludan mere opmærksomhed under valgkampen, som endte med at Stram Kurs og Paludan ikke kom i Folketinget.

»Under valgkampen ønskede jeg ikke at lade det her give ham endnu mere opmærksomhed, end han allerede fik. Derfor bad jeg mine advokater om at forberede sagen, men at vente med at anlægge den til efter folketingsvalget. Jeg er meget stolt af Danmark som nation, fordi vi valgte ikke at stemme Rasmus Paludan i Folketinget, men derfor bør det stadig få konsekvenser for ham, når han bryder loven. Præcis som det ville for en hver anden. Det her handler ikke om penge, eller størrelsen på den straf han får. Det handler om at sige fra og om at sætte en grænse for hvad man skal finde sig i,« udtaler Mimi Jakobsen i pressemeddelelsen.

Episoden i Aftenshowet førte en del opmærksomhed med sig, og tilhængere af Stram Kurs gjorde i stor stil opmærksom på, at de mente, Jakobsen selv havde startet snakken om nazisme med et Facebook-opslag 4. maj, hvor hun skrev: »en åbenlys nazist kan opstille og blive valgt til det danske folketing.«

Dette opfattede flere som en direkte henvisning til Paludan.

Efterfølgende har flere personer dog ikke holdt sig til almindelig uenighed med Mimi Jakobsen, men også skrevet det, som hendes advokat betegner som »en række grove beskeder på hendes offentlige Facebook.«

Dertil kommer, at skilte med teksten »nazisvin« er blevet hængt op på døren til Mimi Jakobsens hjem.

Også disse afløbere af den oprindelige sag kan ende med at få følger.

»Vi blev af Mimi Jakobsen bedt om at undersøge muligheden for at føre en injuriesag mod dels Rasmus Paludan og dels de personer, der har fremsat injurier på hendes facebook. Dette har indtil videre resulteret i en stævning mod Rasmus Paludan, og nu fortsætter arbejdet med at gennemgå og identificere eventuelle krænkelser på facebook,« udtaler Mimi Jakobsens advokat Lisbeth Bak i pressemeddelelsen.

Paludan har overfor Ritzau kommenteret på Mimi Jakobsens beslutning, som han kalder »chikanøst.«

»Når hun siger grimme ting om folk, må hun forvente, at der siges grimme ting tilbage,« siger Rasmus Paludan til Ritzau.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.