Bendtner indleder afsoning med nyhed om bogprojekt

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner har med egne ord brug for at forstå, hvorfor hans vej gennem livet har været så kringlet.

Artiklens øverste billede
Fodboldspiller Nicklas Bendtner skal i 50 dage afsone en dom med fodlænke, efter at han blev dømt for vold mod en taxachauffør i Københavns Byret. Foto: Jens Dresling

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner indledte torsdag sin fængselsdom med fodlænke med at offentliggøre et bogprojekt.

I et opslag på sin Instagram-profil har Nicklas Bendtner slået et foto op, der viser hans venstre fod i fodlænke.

I en lang tekst forklarer Rosenborg-spilleren om sit forhold til straffen og sin karriere, og Bendtner oplyser, at han vil samle historier fra sit liv i en bog.

- Det har jeg tænkt mig at gøre i en bog, hvor fortællingen om mig ikke bliver drevet af spekulationer og sensationer, men af min ret solide hukommelse (tro det eller ej!) og en åbenhed, der ellers ikke er speciel typisk i topfodbold, skriver Nicklas Bendtner.

Han oplyser videre, at han med egne ord selv har brug for at forstå, hvorfor hans vej gennem livet indtil nu har været så kringlet, som den har været.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Bendtner skal i 50 dage afsone sin dom med fodlænke, efter at han blev dømt for vold mod en taxachauffør i Københavns Byret

I første omgang ankede Nicklas Bendtner sin voldsdom til landsretten, men han besluttede et par uger senere at acceptere dommen i stedet.

Voldsepisoden fandt sted natten til søndag 9. september i år. Taxachaufføren pådrog sig et dobbelt kæbebrud og blev efterfølgende opereret.

Kort før episoden havde Bendtner og kæresten Philine Roepstorff forladt taxaen uden at betale efter en misforståelse med chaufføren omkring ruten til Bendtners bopæl.

Taxachaufføren satte efter parret for at få sin betaling, og her trådte han på et tidspunkt ud af bilen og kastede en sodavandsdåse mod Bendtner og kæresten uden at ramme.

- Jeg ville selvfølgelig ønske, at alt det her ikke var sket. Både for mig og den involverede taxachauffør, som efterfølgende mistede sit job.

- Lige meget hvordan han opførte sig, og hvad han sagde, er det ikke noget, som jeg har ønsket for ham.

- Der var uden tvivl mange andre og bedre måder, som vi hver især kunne have løst vores uenighed på. I stedet løb det af sporet, skriver Nicklas Bendtner.

Nicklas Bendtners straf bliver afsonet, mens den norske fodboldturnering ligger stille.

- Jeg er ikke og bliver aldrig enig i dommen i byretten, men jeg har droppet at anke, fordi jeg gerne vil være parat til at tørne ud fra sæsonstart i Rosenborg, skriver Bendtner.

Rosenborg vandt i den netop overståede sæson både mesterskab og pokaltitel.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.