Politiet: Vi har »en god formodning« om, hvem de otte omkomne i togulykken er

Politiet kan »med stor sandsynlighed konkludere«, at der ikke er udenlandske statsborgere blandt de omkomne.

Artiklens øverste billede
Otte omkom, da dele fra godstog ramte et passagertog på Storebæltsbroen. Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix

Ud fra spor fundet i toget har politiet nu »en god formodning« om, hvem samtlige af de otte omkomne fra onsdagens tragiske togulykke på Storebæltsbroen er.

Politiet kan således nu med »stor sandsynlighed konkludere, at der ikke er udenlandske statsborgere blandt de omkomne«.

Det oplyser Fyns Politi torsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

»Politiet er rimeligt sikker på, hvem fire af ofrene er, og i løbet af torsdagen har politiet også fået en god formodning om, hvem de øvrige fire personer er,« lyder det fra politiet.

Politiet er dog endnu ikke klar til at komme med nærmere oplysninger om de omkomnes identiteter - ud over at der er tale om tre mænd og fem kvinder.

Det skyldes, at ofrenes endelige identiteter endnu ikke er fastlagt. Voldsomme læsioner på de afdøde betyder, at politiet må anvende dna og tandkort for at nå en endelig identifikation. Den foreløbige identifikation er derfor sket på baggrund af ejendele og andre spor, der er fundet i toget, oplyser politiet.

»Der bliver gjort alt, hvad der overhovedet er muligt for at få de omkomne endeligt identificeret så hurtigt som overhovedet muligt, så de pårørende kan få vished for, hvad der er sket med deres kære. Men desværre tager det tid, selv om alle arbejder på højtryk for at finde de nødvendige svar,« lyder det i pressemeddelelsen fra politiet.

Onsdag blev det meldt ud, at seks personer havde mistet livet i ulykken, men politiets undersøgelser af IC4-toget i løbet af onsdag nat viste, at ulykken havde kostet yderligere to personer livet. Ved et pressemøde torsdag morgen opjusterede Fyns Politi således dødstallet fra seks til otte.

Det er endnu usikkert, hvad der præcist forårsagede den værste togulykke i Danmark i 30 år. Lyntoget, der var på vej mod København med 131 passagerer og tre DSB-ansatte om bord, forulykkede, efter at det formentlig blev ramt af en lastvognstrailer, som faldt af et modkørende godstog.

Foruden de otte omkomne blev 16 såret i ulykken.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.