Annonce
Politi og retsvæsen

Efterlyst mand anholdt - er mistænkt for voldtægter i Odense og København

Fyns Politi og Københavns Politi har hjulpet hinanden i en sag om en formodet voldtægtsforbryder.

En 33-årig mand er fredag blevet anholdt for to voldtægter i København og i Odense.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Torsdag efterlyste Fyns Politi en navngiven 33-årig mand i forbindelse med en voldtægt mod en 22-årig kvinde på en privat adresse i Odense. Politiet betegnede manden som farlig.

- Jeg kan bekræfte, at det er den mand, vi i dag har anholdt, siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi fredag eftermiddag.

Manden er sigtet for en voldtægt i København den 29. september samt voldtægten i Odense den 10. oktober.

Mistænkt for voldtægt er stukket af fra psykiatrisk afdeling

Københavns Politi har arbejdet sammen med Fyns Politi, efter at det stod klart, at der ifølge politiet var tale om den samme gerningsmand.

Manden blev anholdt fredag klokken 13 i en park på Østerbro i København.

- Han skal nu afhøres og fremstilles herefter i et grundlovsforhør i morgen (lørdag, red.) i Københavns Byret, hvor han bliver begæret varetægtsfængslet, skriver Fyns Politi i pressemeddelelsen.

Hverken Københavns eller Fyns Politi vil fredag eftermiddag oplyse yderligere om sagen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her