Annonce
Politi og retsvæsen

Hunde i vanrøgtssag blev både skudt og slået til døde

Obduktion viser, at aflivede hunde i stor vanrøgtssag døde af henholdsvis skud og slag mod hovederne.

Den 71-årige kvinde, der er tiltalt for vanrøgt af i alt 61 hunde, har erkendt, at hun aflivede 16 hunde sammen med sin nu afdøde samlever. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Flere af hundene i en stor vanrøgtssag fra Gjerlev ved Randers er blevet aflivet på brutal vis.

Det forklarer en dyrlæge og professor ved Københavns Universitet, som har obduceret fem af de 16 hunde, der blev fundet døde hos en 71-årig kvinde.

To af de fem undersøgte hunde var blevet skudt i hovedet, mens tre andre hunde var blevet slået til døde.

De havde omfattende læsioner i hovederne, konkluderer professor Henrik Elvang Jensen, da han fredag formiddag afgiver forklaring i Retten i Randers.

Vidner sammenligner hundehold med kz-lejr og rumænsk børnehjem

I alle fem tilfælde døde hundene af forblødning, lyder det.

Den 71-årige kvinde, der er tiltalt for vanrøgt af i alt 61 hunde, har erkendt, at hun aflivede 16 hunde sammen med sin nu afdøde samlever.

Hun har forklaret, at hundene blev taget ud af burene én for én og skudt med en salonriffel. Det var samleveren, der skød, mens kvinden holdt hundene fast, har hun forklaret.

Det skete, fordi kvinden ikke kunne bære at se, at de skulle fjernes af Dyrenes Beskyttelse.

Kvinden har nægtet, at hun har udsat hundene for vanrøgt. Hun har dog erkendt, at hun ikke i tilstrækkelig grad fik muget ud i hundeburene.

Det skyldes ifølge kvindens forklaring, at hun for fem år siden fik alvorlige problemer med helbredet.

Den tiltalte har erkendt at have overtrådt våbenloven, idet hun var i besiddelse af en salonriffel, et jagtgevær og en halvautomatisk pistol.

Derudover har kvinden erkendt at have bedrevet ulovlig hundehandel med hunde, der hverken var registreret eller mærket.

Flere af de fagfolk, der hentede de overlevende hunde, har i retten sammenlignet forholdene i hundeholdet med en kz-lejr og et rumænsk børnehjem.

Hundene var apatiske, usoignerede og mange var afmagrede, har dyrlæger forklaret.

Det Veterinære Sundhedsråd konkluderer i en udtalelse, at de aflivede hunde har været udsat for "groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling".

Hvalpekøber slog alarm: Hvis jeg kunne havde jeg købt dem alle

Hundene blev ifølge rådet holdt under uacceptable forhold, idet de gik i små bure uden adgang til vand og kun i begrænset omfang blev fodret.

Anklageren kræver, at kvinden idømmes fængselsstraf og frakendes retten til at have med dyr at gøre.

Retten i Randers ventes at gøre sagen færdig senere fredag.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her