Annonce
Politi og retsvæsen

Fire mænd frikendt i sag om påstået gruppevoldtægt

Tre dommere og tre nævninge fandt det bevist, at en 19-årig kvinde var ude af stand til at modsætte sig bl.a. oralsex i en lejlighed i Herning i december 2017. Men tre andre nævninge var uenige.

Der gik et lettelsens suk gennem tilhørerpladserne og de fire tiltalte mænd, da dommer Michael Lynge Jensen i Retten i Herning fredag formiddag afsagde kendelse i en langstrakt sag om påståede gruppevoldtægter.

De tiltalte blev alle frikendt for påstanden om, at de om natten den 8. december 2017 i forening og efter forudgående aftale krænkede en 19-årig kvinde ved anden seksuel omgang end samleje.

Det blev fundet bevist, at flere af mændene gennem en time i en lejlighed i Herning havde oralsex med kvinden, åbnede en dåse Red Bull i skridtet på hende og førte håndtaget fra en hårbørste op i hende – alt imens de alle fire filmede store dele af seancen.

Men i retten forklarede de fire tiltalte, at kvinden medvirkede frivilligt. De afviste også kvindens påstand om, at hun var blevet dopet og derfor intet huskede og havde været ude af stand til at modsætte sig.

Efter frifindelse: Vi har efterforsket efter alle kunstens regler

Tre dommere og tre nævninge fandt det bevist, at »alle de tiltalte i hvert fald med overvejende sandsynlighed måtte indse, at S i lejligheden alene deltog i handlingerne, der indgik i det seksuelle samvær, fordi hun befandt sig i en tilstand eller situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig«, som der står i kendelsen.

I sagen har der været stort fokus på en række videosekvenser fra forløbet. Bl.a. på baggrund af disse konkluderede tre andre nævninge, at kvinden »kun er fuldstændig passiv på nogle få af videoklippene. På de øvrige ser man, at hun bevæger sig. Man kan også høre hende sige enkelte ord eller på anden måde give udtryk for, at hun er bevidst om, hvad der foregår«, står der i kendelsen. Disse nævninge stemte derfor for en frifindelse.

Derfor blev alle fire mænd frikendt for tiltalen om voldtægt ved anden kønslig omgang end samleje med en straframme på op til otte års fængsel.

For »for at en tiltalt kan blive dømt i byretten skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for« - det tilsiger retsplejeloven, fremgår det af retternes hjemmeside, domstol.dk.

To af de fire mænd var tiltalt i yderligere to påståede fuldbyrdede gruppevoldtægter, i 2016 og 2017. Også her blev de frikendt, da både dommere og nævninge ikke fandt det tilstrækkeligt bevist, at de tiltalte burde have vidst, at kvinderne kun deltog, fordi de var ude af stand til at modsætte sig.

I et fjerde forhold blev en af de tiltalte, J, af to dommere og tre nævninge kendt skyldig i at have udsat en kvinde for voldtægt ved anden kønslig omgang end samleje, da han i 2013 på en parkeringsplads slog en ung, bekendt kvinde i tindingen, satte sig på hende, trak hendes strømpebukser og trusser af og jog to fingre op i hende.

Forsvarer om grove voldtægtstiltaler: Pigerne medvirkede frivilligt

De tiltalte er bl.a. også blevet fundet skyldige i at have optaget billeder og video af seksuelle handlinger med to unge kvinder uden kvindernes samtykke. Herunder ved seancen den 8. december 2017. Den tiltalte J blev fundet skyldig i også at have delt materialet med omverdenen.

Der er endnu ikke udmålt straf i sagen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her