Annonce
Politi og retsvæsen

Otte stjålne fynske malerier er fundet i USA

I Nevada fandt FBI malerier, som tilhører en mand i Odense, fortæller Fyns Politi.

Jens Galschiøt fik fredag besked om, at han kan afhente malerierne i USA. Foto: Arkiv

Otte stjålne malerier er blevet fundet i USA, og de kan nu returneres til ejermanden i Danmark, oplyser Fyns Politi tirsdag.

Det er syv år siden, at Jens Galschiøt anmeldte tyveriet af malerierne, som han havde sendt til Mexico.

Han opdagede selv, at et af malerierne var sat til auktion i USA, og derefter arbejdede danske og amerikanske myndigheder sammen om sagen.

Blandt andet afsagde en dommer i Odense kendelse om, at auktionshusets adresse i Salt Lake City i Nevada kunne ransages.

Det satte FBI i stand til at besøge auktionshuset og beslaglægge et af de stjålne malerier. Senere lykkedes det for amerikanerne at finde de sidste syv, som alle i øvrigt er udført af kunstneren Alberto Aragon Reyes, oplyser politiet.

I en pressemeddelelse citerer Fyns Politi Jens Galschiøt for at rose myndighederne i høje toner.

- Både i Danmark og i USA har politi og anklagemyndighed virkelig gjort et imponerende stykke arbejde, udtaler Jens Galschiøt til politiet.

- Jeg havde faktisk aldrig regnet med at få mine malerier tilbage. Så det her er bare helt fantastisk, siger Jens Galschiøt ifølge politiets pressemeddelelse.

Anklager Stephanie Reby har beskæftiget sig med forløbet.

- Vi er meget taknemmelige for den meget store indsats, vores amerikanske kolleger har lagt i at hjælpe os med at finde malerierne, udtaler hun.

Det var i fredags, at Jens Galschiøt fik besked om, at malerierne nu kunne afhentes i USA.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her