Annonce
Politi og retsvæsen

Politiet advarer mod livsfarlig klatreleg på tog efter endnu en ulykke

En 23-årig mand er den seneste af flere personer, der har kravlet rundt på tog og endt i livsfare og forbrændinger. Banedanmark, politiet og Sikkerhedsstyrelsen advarer mod de risikable klatreture og faren ved den livsfarlige strøm omkring togene.

Der løber 25.000 volt igennem køreledningerne ved Banedanmarks toge og udgør dermed en stor risiko for indre forbrændinger, hvis man kommer i kontakt med ledningerne. Arkivfoto.

Normalt sætter man sige ind i toget, når man skal fra A til B. Men siden 2011 har der herhjemme været en tendens til i stedet at kravle rundt oven på tog som en livsfarlig leg.

Natten til mandag endte togklatreriet for en 23-årig mand med et fald fra et tog i Esbjerg. Han faldt ned fra det holdende tog og blev alvorligt forbrændt. Han blev sandsynligvis ramt af kørestrømmen, mens han klatrede op på toget.

Da politiet ankom var han ved bevidsthed, men ikke til at komme i kontakt med. Han blev først kørt til Esbjerg Sygehus, men blev efterfølgende fløjet med en helikopter til Rigshospitalet pga. de voldsomme skader.

»Det er tankeløst, og man udsætter sig selv for overhængende livsfare, når man kravler rundt under køreledninger med meget stærk strøm i. Man kan dø af det, men man risikerer også at blive lemlæstet for resten af livet, siger Bjørn Pedersen, vagtchef i Sydjyllands Politi, til DR.

Antal ulykker med køreledninger

ANTAL ULYKKER MED KØRELEDNINGER

  • 2012: 1
  • 2013: 1
  • 2014: 2
  • 2015: 2
  • 2016: 1
  • 2017: 2
  • 2018: 2 indtil videre

Kilde: Banedanmark.

At kravle op på tog er et fænomen kaldet "trainsurfing". Unge mennesker klatrer op på tog og udfordrer skæbnen som en livsfarlig leg for at mærke et adrenalinkick. Men det er ikke en leg. I Danmark har der været 11 ulykker med køreledninger siden 2012.

Den seneste ulykke skete i Januar 2017, og kostede en 17-årig mand livet efter at have kravlet på på et tog ved Høje Taastrup Station.

Dansk togsurfer døde i undergrunden


Der løber 25.000 volt strøm igennem køreledningerne omkring togene, som bliver kravlet på. Risikoen for at blive ramt af den voldsomme mængde strøm udsætter togklatere sig selv for. Det vil sige, at de bevæger sig rundt i mellem køreledninger med en mængde strøm, der svarer til 100 gange mere end i en almindelig stikkontakt.

Højspændingen fra køreledningerne er livsfarlige, fordi strømmen bliver ledt direkte igennem kroppen og forbrænder de indre organer som hjerte, lunger og lever. Organerne bliver dermed brændt indefra, mens muskulaturen bliver kogt. Det forklarede Sikkerhedsstyrelsen tidligere i en pressemeddelelse omkring faren ved at klatre på tog.
 

»Det er farligt at bevæge sig op på togene, fordi man ikke ved, hvor grænsen går. Og pludselig er det for sent. Man kan gøre så mange dumme ting, men det her, det dør du simpelthen af og dør du ikke, så er det ikke sjovt at overleve på grund af de voldsomme forbrændinger. Derfor advarer vi på det kraftigste mod, at man kravler op på togene,« lød advarslen i pressemeddelelsen.

Trainsurfer idømt samfundstjeneste

Banedanmark advarer derfor også imod at kravle op på tog, uanset om de holder stille. Selv hvis, man ikke er i direkte kontakt med køreledningerne, kan man risikere at blive ramt af voldsom strøm. Det er især i fugtigt vejr, at der er risiko for, at strømmen kan strømmen springe i en såkaldt lysbue fra kablerne.
 

Derfor sørger Banedanmarks personale også selv for at have en sikkerhedsafstand på 1,75 meter fra de farlige ledninger. Det er nemlig ikke muligt at indhegne ledningerne, siger Martin Harrow, der er sikkerhedschef i Banedanmark til DR.

Han opfordrer derfor forældre og lærere til at hjælpe med at stoppe den farlige leg med at kravle op på tog, der holder stille.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her