Annonce
Politi og retsvæsen

Bandefolk tiltalt for våbenlager stort nok til mindre krig

To mænd fra Loyal To Familia risikerer lange fængselsstraffe i sag om 11 skydevåben og masser af ammunition.

Da betjente først på aftenen den 26. september sidste år ransagede et kælderrum på Nørrebro i København fandt de et våbenlager, der ville kunne dække behovet hos en mindre guerillahær.

Skjult i kælderrummet i Jesper Brochmands Gade 1 lå 11 skydevåben - syv pistoler, to maskinpistoler, en revolver og en riffel. Heller ikke ammunition var der mangel på. I alt fandt politiet godt 750 patroner af forskellig kaliber.

Politiet og anklagemyndigheden mener, at ammunitionen og de mange våben tilhører to mænd på 20 og 30 år, der mandag tager plads på anklagebænken i Københavns Byret.

Hvis de to mænd, der har tilknytning til banden Loyal To Familia (LTF), kendes skyldige, kan de se frem til flere år bag tremmer.

Våbenbesiddelsen alene skal nemlig som udgangspunkt straffes med mindst to års fængsel.

Men de to mænd er også tiltalt efter straffelovens såkaldte bandeparagraf, der siger, at straffen kan stige til det dobbelte, hvis en lovovertrædelse er sket som led i en bandekonflikt.

Fire bandefolk fængslet i sag om stort våbenlager

Anklagemyndigheden har da også valgt at rejse sagen i et nævningeting. Det betyder, at man går efter en straf på mindst fire års fængsel til de to mænd.

Sidste år førte en konflikt mellem banderne LTF og Brothas i København til en stribe skyderier med adskillige sårede og tre døde til følge.

I midten af november lykkedes det dog tilsyneladende en gruppe fædre at mægle mellem de to bander, og siden da har der så vidt vides ikke være alvorlige sammenstød mellem dem.

29-årig fængslet for stort våbenlager på Nørrebro

I dag er LTF i øvrigt forbudt. Rigsadvokaten har bebudet, at man vil gå til domstolene for at få LTF opløst, da banden efter anklagemyndighedens mening er en forening, der virker ved vold.

Men allerede tirsdag i sidste uge nedlagde politiet et foreløbigt forbud mod banden. Forbuddet er gældende, inden sagen om bandens eventuelle endelige opløsning skal for retten.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Indland

Socialdemokratiet i balanceakt om udlændinge: »Det er på tide at sige fra«

Socialdemokratiet nægter at slække på integrationen – stik imod grundtanken i efterårets store udlændingepolitiske slagnummer. Derfor er partiet, som har støttet størstedelen af regeringens stramninger de seneste år, imod flere af de forslag, som nu er på bordet. Det store parti er ude i en svær balancegang.
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Rådmand om budget på ældreområdet: »Jeg kan ikke få armene ned«​
I følge rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), har man ikke skullet sluge de helt store kameler på ældreområdet i kommunens budgetforlig for 2019, i betragtning af hvad man var blevet stillet i udsigt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her