Annonce
Politi og retsvæsen

Politi: Slikglad svensker røvede supermarkeder med blodig kanyle

En svensk mand er fredag blevet varetægtsfængslet for fire røverier i København. Han nægter sig skyldig.

Politiet mener at have anholdt gerningsmanden til fire røverier i København, hvor manden tilsyneladende har været sukkertrængende.

Det seneste røveri skete torsdag aften i en Netto på Vesterbro i København, hvor manden tog flere kasser chokolade, inden han trak en blodig kanyle frem mod personalet og sagde:

- You mess with me, I mess with you.

I et andet tilfælde fyldte manden en indkøbskurv med slikposer efter et besøg i en Netto i Vanløse. Ved kassen bad personalet om betaling, men igen trak manden ifølge politiet en blodig kanyle og var truende.

Denne gang sagde han, at han havde hiv, inden han forlod butikken med det stjålne slik.

I det tredje tilfælde var han ifølge sigtelsen også truende, da han i et supermarked på Nørrebro stjal chokolade.

Ved det første røveri, der skete 9. august, stjal manden efter politiets opfattelse 36 dåseøl, da han råbte "I will stab you" til personalet.

Manden, der er fra Sverige, nægter sig skyldig. Han er fredag blevet varetægtsfængslet i to uger.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her