Annonce
Politi og retsvæsen

Specialgruppe kulegraver drabet på Emilie Meng

En særlig gruppe af efterforskere endevender i øjeblikket 3,4 millioner oplysninger i Emilie Meng-sagen.

Emilie Meng blev sidst set en tidlig morgen i juli i 2016, da hun tog afsked med sine veninder på Korsør Station efter en bytur i Slagelse. Først et halvt år senere blev liget af teenageren juleaftensdag fundet i en sø nær Borup på Midtsjælland. Privatfoto.

Politiet har samlet en gruppe af specialister for at komme tættere på en opklaring af drabet på 17-årige Emilie Meng i 2016.

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for DR Nyheder.

- Vi har samlet en gruppe af meget erfarne efterforskere, efterforskningsledere og analytikere, som gennemgår det meget omfattende materiale, vi har, for at se på, om der er noget i vores store arbejde, vi har overset, siger Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I gruppen er blandt andre drabsefterforskere fra andre politikredse, men også folk fra Rigspolitiet.

Natteravne gik fra dør til dør: Noter i Emilie Meng-sag stjålet

Til DR Nyheder fortæller Kim Kliver, at op til ti personer skal gennemgå de 3,4 millioner oplysninger, som politiet har liggende i sagen. Specialgruppen startede 28. august

Ekstra Bladet har talt med advokat Mai-Brit Storm Thygesen, som er bistandsadvokat for Meng-familien.

Ifølge hende mødtes familien før sommerferien med justitsminister Søren Pape Poulsen (K), skriver Ekstra Bladet.

Det møde førte til, at advokaten holdt et nyt møde med rigsadvokaten, rigspolitichefen og politidirektøren ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Og i forlængelse af det blev efterforskningsgruppen nedsat.

Emilie Meng-sagen: Politiet undersøger en række interessante tip

- Det finder jeg meget tilfredsstillende, at den øverste politiledelse har taget vores kritik alvorligt, siger Mai-Brit Storm Thygesen til Ekstra Bladet.

Emilie Meng blev sidst set en tidlig morgen i juli i 2016, da hun tog afsked med sine veninder på Korsør Station efter en bytur i Slagelse.

Først et halvt år senere blev liget af teenageren juleaftensdag fundet i en sø nær Borup på Midtsjælland.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her