Annonce
Politi og retsvæsen

Politiet efterlyser formodet gerningsmand bag groft røveri

Udbyttet var et Rolex-ur til en anslået værdi af 80.000 kr.

Et dyrt ur, der sad rundt om håndleddet på en mand.

Det var, hvad der formentlig vakte en yngre mands opmærksomhed, da de to tilbage i starten af august passerede hinanden ved Bellahøj Nord i Brønshøj.

Den yngre mand valgte ifølge Københavns Politi herefter at følge efter manden med uret og tage kontakt til ham ved at lægge en arm rundt om skulderen på ham.

»Gerningsmanden spænder herefter ben for forurettede og tildelte ham adskillige slag i ansigtet og i maven. Forurettede faldt, hvor gerningsmanden får åbnet uret og river det af,« oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Uret, der var af mærket Rolex og modellen Sea Dweller, har en anslået værdi af 80.000 kroner.

Røveriet fandt sted den 4. august klokken 16.45. Københavns Politi har mandag valgt at udsende en efterlysning af den mistænkte gerningsmand med billede.

Billedet viser den formodet gerningsmand bag røveriet. Foto: Københavns Politi

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende
  • 25-30 år
  • Ca. 175 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Iført lysegrå bukser samt en mørkeblå polo T-shirt

Personer, som har oplysninger i sagen, eller som kender mandens identitet, opfordres til at kontakte Københavns Politi på tlf. 114.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her