Annonce
Politi og retsvæsen

Fire politifolk er kørt på hospitalet efter biljagt nord for København

Betjentene klagede over nakkesmerter.

Flere politibiler var involveret i en ulykke på Helsingørmotorvejen søndag. Det resulterede i, at fire politifolk er kørt på hospitalet.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Ulykken skete under en biljagt. To politibiler jagtede en tredje bil, men kørte ved et uheld op i hinanden. Bilerne kørte angiveligt 200 km i timen.

»Ude på Vestegnen er der en eftersættelse, som fortsætter i vores kreds. Køretøjet kører på Helsingørmotorvejen i sydgående retning, inden bilen kører fra ved Klampenborgvej. Her rammer den ene patruljebil den anden,« fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Søren Bjørnestad til Ritzau.

Ambulancer og brandvæsenet var til stede for at behandle de tilskadekomne, men de blev søndag eftermiddag kørt væk.

Vagtchefen hos Nordsjællands Politi oplyser, at den bil, politiet jagtede, havde nummerplader, der var politianmeldt, og at biljagten startede i Glostrup.

Bilen er ifølge politiet endnu ikke blevet tilbageholdt.

»Indtil videre venter vi på, at den dukker op,« siger vagtchefen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder. Theresa May er åben for at bevæge sig, og det er EU’s chefforhandler også.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her