Annonce
Politi og retsvæsen

Videoovervågning i døgndrift skal give tryghed

Når uroligheder rykker ud på gaden i Haslev, Nakskov og Slagelse er det nu under skarpt opsyn i døgndrift af politiets videokameraer. Modtagelsen er blandet.

Overvågning skal skabe mere sikkerhed og tryghed i udvalgte områder i Faxe, Lolland og Slagelse Kommuner. Arkivfoto.

Overfald, riven og trækken i døre og knuste ruder fylder nattelivet og skaber utryghed, når flere borgere går på gaden. Det får nu tre kommuner til at sætte videokameraer op i byen. Men det er ikke, alle som tror på kameralinsen vil løse urolighederne.

I dag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tændt for videokameraer på udvalgte offentlige områder i døgndrift for at skabe mere tryghed og sikkerhed på gaden. Det gælder seks videokameraer på Torvet i Haslev, ni kameraer på Axeltorv i Nakskov og fire på Byskov Allé i Slagelse.

»I første omgang håber vi, det kan have en præventiv tryghedsskabende effekt. Det er det, der er formålet. Så borgere, der har følt sig utrygge på grund af tidligere hændelser, tør færdes trygt i de her områder, fordi man altid vil kunne se, hvad der er foregået på stedet,« siger vicepolitiinspektør hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Allan Holm, til TV ØST.

Debat: Regeringen vil hjælpe kommuner med bandeproblemer

Taxachaufføren Henrik Kazzie Orbæk fra Haslev har oplevet, at der er blevet kastet sten efter hans bil, blevet revet i dørene og kender til flere episoder om overfald på gaden. Han tror på forslaget vil kunne forebygge sådanne episoder.

Andre borgere har delte meninger om, hvorvidt kameraet som følgesvend på gaden er til nogen hjælp.

»Det stopper ikke forbrydelsen, og det er min største betænkelighed. Det er ligesom at feje op, efter der ér sket en skade. Og så bliver alle vi andre, der opfører os ordentligt, overvåget uden grund. Det bryder jeg mig ikke om,« siger Lars Rasmussen fra Haslev, der selv blevet overfaldet tidligere, til TV ØST.

Pernille Rasmussen bor også i Nakskov og mener modsat, at det er værd at give afkald på privatliv, fordi overvågningen vil gøre byen mere tryg.

Politiet har bestemt, hvor kameraerne skal sidde i samarbejde med Faxe, Slagelse og Lolland Kommuner, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Kommunerne har grebet muligheden for at opsætte 19 af de 100 kameraer, som finansloven for 2018 har afsat penge til for at forebygge kriminalitet. Kameraoptagelserne bliver gemt i 30 dage.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her