Annonce
Politi og retsvæsen

Mand med skimaske sigtet for at maskere sig

En 49-årig mand gik i sidste uge rundt i Haderslev med skimaske, bar overkrop og en pind, oplyser politiet.

Det kan koste en 49-årig mand en bøde, at han i sidste uge gik rundt i Haderslev i bar overkrop og med skimaske på.

Manden er nemlig blevet sigtet for at have overtrådt det tildækningsforbud, der trådte i kraft 1. august.

Det oplyser Sydjyllands Politi på Twitter, foranlediget af at et medie har skrevet, at en person skulle være sigtet for at gå med niqab.

- Det drejer sig ikke om en med niqab, men om en 49-årig mand som sidste uge gik i Haderslev by med skimaske, bar overkrop og en pind, skriver politiet.

- Han fortalte patruljen, at han trænede balance.

Politikerne på Christiansborg har ikke lagt skjul på, at tildækningsforbuddet er vedtaget i et forsøg på at hindre muslimske kvinder i at gå med burka og niqab.

Men da loven ikke må forskelsbehandle på grund af religion, er den formuleret som et generelt forbud mod at tildække sit ansigt på offentlige steder. Undtaget er tildækning, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.

Blandt eksemplerne nævner lovbemærkningerne at bære halstørklæde eller hue, hvis det er koldt. Fastelavnskostumer er også undtaget, og det samme er forbindinger og beskyttelsesudstyr.

Men Sydjyllands Politi har altså ikke vurderet, at det er et anerkendelsesværdigt formål at bære skimaske i Haderslev i august.

Den første, der blev sigtet for at overtræde tildækningsforbuddet, var en kvinde, der bar niqab i Hørsholm Midtpunkt.

Straffen for at overtræde tildækningsforbuddet er en bøde på 1000 kroner. Den stiger i gentagelsestilfælde.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Under det amerikanske slør
Mens Danmark indfører tildækningsforbud, er niqab og burka ikke på den politiske dagsorden i USA, til trods for en langt større muslimsk befolkning og hyppigere brug af ansigtsslør. Jyllands-Posten er taget til ”Philadelphias Mekka” for at undersøge, hvordan muslimske miljøer fungerer i nutidens USA, og hvorfor der ikke tales om tildækningsforbud i Trumps Amerika
Debat: Niqab-forkæmper taler med to tunger
Kamal Ahmane
Forretningsmanden og politikeren Rachid Nekkaz støtter de mest åbenlyse symboler på kvindelig undertrykkelse: niqab, burka og burkini.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her