Annonce
Politi og retsvæsen

Nordjysk politi efterforsker sag om tildækning af ansigt

En ny sag om overtrædelse af tildækningsforbuddet er dukket op.

Nordjyllands Politi er i færd med at undersøge, om en mor har dækket sit ansigt til i strid med loven.

Det bekræfter politiet torsdag på Twitter. "Vi har indledt en efterforskning", hedder det.

I begyndelsen af måneden oplyste politiet i Nordsjælland, at man havde fået den første sag om forbud mod tildækning.

Den nye sag drejer sig om en kvinde, der går klædt i niqab, og som har afleveret sit barn på Seminarieskolen i Gug ved Aalborg, skriver Nordjyske.

En anden forælder har forsøgt at få skolelederen til at anmelde sagen til politiet, men det har lederen afvist.

Hos Nordjyllands Politi fortæller politiinspektør Claus Danø til Ritzau, at han hørte om sagen tirsdag.

- Vi har visiteret sagen, og vi har haft den til juridisk vurdering, og på den baggrund er den sendt videre til efterforskning hos lokale betjente, siger politiinspektøren.

- Vi har håndteret sagen som enhver anden sag, og vi tager den naturligvis alvorligt, siger han.

Torsdag formiddag er der så vidt vides endnu ikke rejst sigtelse.

Til Nordjyske beretter en plejemor til et barn i 0. klasse, at den niqab-klædte kvinde kun havde en lille sprække til øjnene.

- Min mand er fængselsbetjent og kan ikke bare se på, at nogen bryder loven, siger Majken Andersen.

Hun mener, at det var som "at løbe panden mod en mur", da skolelederen ikke ønskede at gå til politiet for at anmelde moren.

Som udgangspunkt giver overtrædelse af den omdiskuterede lov en bøde på 1000 kroner.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Under det amerikanske slør
Mens Danmark indfører tildækningsforbud, er niqab og burka ikke på den politiske dagsorden i USA, til trods for en langt større muslimsk befolkning og hyppigere brug af ansigtsslør. Jyllands-Posten er taget til ”Philadelphias Mekka” for at undersøge, hvordan muslimske miljøer fungerer i nutidens USA, og hvorfor der ikke tales om tildækningsforbud i Trumps Amerika
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her