Annonce
Politi og retsvæsen

Mistænkt for knivangreb mod 72-årig løslades af politiet

Nordsjællands Politi fortsætter efterforskning af overfald på stisystem i Humlebæk.

Politiet har fredag løsladt en 28-årig mand, der var blevet anholdt for at have stukket en 72-årig mand ned med kniv onsdag aften i Humlebæk.

- Vi opretholder sigtelsen, siger Henrik Sejer fra Nordsjællands Politi.

Overfaldet skete på et stisystem. Den 72-årige blev uden varsel stukket i ryggen, da han var ude at gå med sin mor.

Politiet søger vidner: 72-årig overfaldet og stukket i ryggen

Politiet bad derefter om hjælp fra offentligheden til at finde knivstikkeren, som skulle være iført blandt andet en spraglet skjorte og en hat.

På baggrund af tip fra offentligheden anholdt betjente torsdag eftermiddag en 28-årig mand i nærheden af gerningsstedet.

Han nægter sig skyldig, og efterforskerne har tilsyneladende endnu ikke kunnet underbygge mistanken. I hvert fald bliver den sigtede fredag ikke fremstillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her