Politi og retsvæsen

Politiet ændrede regler for sletning af lydfiler under tibetsag

Politiet indførte krav om automatisk sletning kort efter tvungen udlevering af afslørende lydfiler i tibetsag.

Midt under Tibetsagen ændrede politiet praksis.

Det skete blot en måned efter, at politiet i 2015 var blevet tvunget til at fremlægge flere år gamle lydfiler, der trak tæppet væk under myndighedernes hidtidige forklaringer.

Nu skulle alle lydoptagelser af politiets radiokommunikation automatisk slettes efter seks måneder. Sådan lød beskeden fra Rigspolitiet til Københavns Politi.

Det kan radioprogrammet P1 Orientering fortælle torsdag.

Indtil da havde myndighederne i næsten tre år benægtet, at menige betjente havde fået ordre om at skærme det kinesiske statsbesøg i 2012 fra demonstranter.

At det ikke var sandt kom først frem, da Østre Landsret i slutningen af april 2015 pålagde politiet at udlevere lydfiler med politiets radiokommunikation.

- Tag flaget fra dem, kom, lød ordren blandt andet på den nu velkendte optagelse, og herefter begyndte Tibetsagen for alvor at rulle.

- Det er jo sådan set den optagelse, der er afgørende for, at hele sagen bliver rejst, siger Claus Bonnez, der var advokat for Tibet-demonstranterne.

Efter lydoptagelsen kom frem i lyset besluttede daværende justitsminister Søren Pind (V) at nedsætte en undersøgelseskommission til at kulegrave sagen.

Havde Rigspolitiets nye slettekrav været gældende dengang, "så havde der ikke været nedsat nogen Tibetkommission", siger Tibet-demonstranternes advokat.

På det tidspunkt fandtes de næsten tre år gamle lydfiler stadig, fordi Københavns Politi indtil da skulle gemme betjentenes samtaler med kommandocentralen i mindst tre år og i praksis gemte dem i længere tid.

Men kort efter befalede Rigspolitiet altså i juni 2015, at lydoptagelser fremover skulle slettes automatisk efter seks måneder. Det fremgår af dokumenter, som P1 Orientering har fået aktindsigt i.

Det skyldes overordnet tre ting ifølge Rigspolitiet: standardisering, dokumentationsbehov og beskyttelse af persondata.

- Der vurderede vi på det tidspunkt, at seks måneder var tilstrækkeligt.

- Det er klart, at efter seks måneder er der ikke adgang til lydfilerne, og så kan du ikke bruge det som dokumentation, siger Rigspolitiets koncernstyringsdirektør, Thomas Østrup Møller.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Om temaet

Hvem bad politiet gribe ind overfor en gruppe Tibet-aktivister under kinesiske statsbesøg – og dermed krænke deres ytringsfrihed? Blev der efterfølgende bevidst løjet om ordren, så både Folketinget, domstolene og befolkningen i tre år har fået urigtige oplysninger? Det er hovedspørgsmålene, som politiklagemyndigheden, domstolene og en undersøgelseskommission nu skal afdække i den såkaldte Tibet-sag. Sagen, der startede med små tibetanske flag, men som har udviklet sig til en skandale.

Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her