Politi og retsvæsen

Politiet er bekymret for sit omdømme efter Tibetsagen

Betjente skal holde refleksionsmøder om usund kultur efter Tibetsagen og lægge planer for fremtiden.

Politiet har fået så mange skrammer og buler i Tibetsagen, at betjente og ledere nu skal se indad og lægge planer for en sund kultur.

Også landets anklagere er i færd med en oprustning med hensyn til værdier. "Vi må aldrig komme med bortforklaringer", lyder det.

Desuden har skandalen påvirket PET, idet man har etableret en mere håndfast styring af, hvordan sikkerhedsvurderinger formuleres.

Alt dette fremgår af redegørelser fra de tre myndigheder til Justitsministeriet, som har ønsket en status på forløbet.

Papirerne er sendt til Folketingets retsudvalg, samtidig med at den gamle Tibetkommission er vækket til live igen og har fundet lokaler i det centrale København.

Tibetsagen drejer sig om, at politiet hindrede borgere i at vise tibetanske flag under besøg af Kinas præsident. Dermed blev friheden til at ytre sig og forsamle sig undertrykt. Desuden gav politiet i flere år urigtige, vildledende og ufyldestgørende oplysninger til Folketinget om, hvad der var sket.

Helt usædvanligt blev kommissionen i sommer nedsat igen af regeringen. Betjente var stået frem og havde fortalt, at politiet også ved tidligere statsbesøg har sørget for, at kinesiske gæster ikke blev generet af synet af demonstranter.

Rigspolitiet skriver i redegørelsen, at offentligheden har fået indtryk af, at politiet har svært ved at erkende, korrigere og lære af fejl. Dette er "bekymrende", og det gælder også indtrykket af en usund kultur.

Det er tid til selvransagelse, fremgår det. Hver politikreds skal "se indad", hedder det. Snakken skal gå om eventuelle problemer med adfærd og kultur.

Efter at have gennemført såkaldte refleksionsmøder skal politikredsene udarbejde handlingsplaner.

Desuden skal blinde vinkler i adfærd og organisationskultur afdækkes. Det kan for eksempel ske gennem "rådgivende kulturpanel" eller "fokusgruppeinterview", skriver Rigspolitiet.

Også anklagerne vil holde refleksionsmøder, skriver rigsadvokat Jan Rechendorff. Han overvejer flere tiltag, "som yderligere skal styrke fokus på konklusionerne i Tibetkommissionens beretning", skriver han.

Anklagerne skal sætte sig i borgerens sted, de skal være åbne om fejl, og så skal de værne "om de grundlæggende frihedsrettigheder", hedder det.

I den første del af Tibetsagen har kommissionen med landsdommer Tuk Bagger i spidsen konkluderet, at politiet foretog indgrebene, fordi PET og Udenrigsministeriet havde skabt en særlig stemning.

Generelt scorer politiet dog relativt højt i en ny troværdighedsmåling, skriver fagbladet Dansk Politi torsdag.

Kun læger, sygeplejersker og jordemødre ligger bedre, viser en måling fra firmaet Radius. Imidlertid vil blot ti procent af de adspurgte skrive under på, at politifolk i høj eller meget høj grad er gode til at erkende fejl.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Om temaet

Hvem bad politiet gribe ind overfor en gruppe Tibet-aktivister under kinesiske statsbesøg – og dermed krænke deres ytringsfrihed? Blev der efterfølgende bevidst løjet om ordren, så både Folketinget, domstolene og befolkningen i tre år har fået urigtige oplysninger? Det er hovedspørgsmålene, som politiklagemyndigheden, domstolene og en undersøgelseskommission nu skal afdække i den såkaldte Tibet-sag. Sagen, der startede med små tibetanske flag, men som har udviklet sig til en skandale.

Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her