Annonce
Politi og retsvæsen

Politiet anholder endnu en mand for røveri og drabsforsøg på 70-årig

Politiet sigter en 45-årig mand for drabsforsøg. Det er den tredje person, der er blevet anholdt i sagen.

En 45-årig mand er torsdag blevet anholdt i forbindelse med en grov sag om røveri og drabsforsøg mod en 70-årig cykelhandler på Østerbrogade i København.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Politi.

To personer er i forvejen frihedsberøvet i sagen.

- Vi har hele tiden ledt efter yderligere en person, og efterforskningen har nu ført til, at vi i dag (torsdag, red.) i københavnsområdet har foretaget anholdelse af en 45-årig mand af jugoslavisk oprindelse, siger efterforskningsleder Hans Erik Raben i pressemeddelelsen.

Har du set dem? Hjemmerøvere lå på lur i opgang før knivoverfald

En 31-årig makedoner sidder varetægtsfængslet i sagen, mens en 18-årig albaner allerede har fået sin dom. Et enigt nævningeting i Københavns Byret idømte ham syv års fængsel i vinter.

Albaneren, der ikke har nogen tilknytning til Danmark, blev desuden udvist med indrejseforbud for bestandigt. Den afgørelse er blevet anket.

Ritzau ville gerne have spurgt politiet, hvilken rolle den anholdte har haft i sagen, men da Hans Erik Raben har ferie, har det ikke været muligt.

Det fremgår dog af pressemeddelelsen, at manden er sigtet for drabsforsøg og groft røveri.

Overfaldet på den ældre cykelhandler fandt sted i februar sidste år i dennes lejlighed på Østerbro i København.

Gerningsmændene havde ligget på lur uden for offerets lejlighed i flere timer natten over.

Da cykelhandleren kom hjem fra en gåtur med sin hund om morgenen, blev han overfaldet.

Gennem cirka 40 minutter blev den ældre mand stukket tre gange med kniv, tæsket med et koben, sparket, bundet og trådt på halsen, så der opstod brud på strubehovedet.

Manden kan ikke længere arbejde. En retsmediciner forklarede i sagen ved Københavns Byret, at manden ville have været død, hvis han ikke hurtigt havde fået behandling.

Den 45-årige blev torsdag i et grundlovsforhør i Dommervagten i København varetægtsfængslet i foreløbig 27 dage.

Ifølge Ekstra Bladet ville dommeren dog ikke gå med til at fængsle ham for drabsforsøg, men "kun" på en begrundet mistanke om hjemmerøveri.

Manden nægter sig skyldig.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Vikaren fra helvede har bidt sig fast

Som stedfortræder i SF’s folketingsgruppe kastede han benzin på bålet, da partiet imploderede og forlod Thorning-regeringen. Siden har Karten Hønge fået fast plads på Christiansborg. Nu vil han til EU.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her