Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Politi og retsvæsen

Hård dom trods få beviser - tilstår salg af mafia-amfetamin

Politiets beviser rakte langt fra til fire års fængsel, men pludselig tilstod narkohandler fra Falster alt.

I en usædvanlig sag fra Falster er en 39-årig mand fredag blevet idømt en straksdom på fire års fængsel ved Retten i Nykøbing Falster, blot et døgn efter at han blev anholdt.

Den hurtige ekspedering skyldes, at manden i fredagens grundlovsforhør erkendte alle forhold og selv tilføjede flere, som skærpede straffen betragteligt.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden, der kommer Nørre Alslev, forklarede blandt andet, at han havde købt to kilo amfetamin af den russiske mafia og solgt det videre.

Sagen startede med, at politiet modtog et anonymt tip om, at der blev opbevaret store mængder narkotika på en adresse i Nordfalster.

Politiet rykkede derfor ud til adressen, hvor der blev fundet 350 gram amfetamin.

Derudover fandt politiet regnskaber, digitalvægte, pølsemandsposer og andre ting, der kunne antyde, at der var tale om organiseret salg af narkotika.

Så tog politiet kontakt til ejeren af boligen, hvilket viste sig at være svigermoren til den nu narkodømte mand.

Han boede hos svigermoren, og da politiet fik kontakt til manden, kørte han fra København mod Falster, hvor han blev anholdt.

Sammen med den 39-årige kørte politiet så tilbage til adressen, hvor han udpegede de steder, hvor amfetaminen blev opbevaret.

- Da han i retten blev spurgt ind til fundet, fortalte han, at de 350 gram stammer fra to kilo amfetamin, og at han har solgt resten, siger anklager Anders Lunden Kjeldsen.

Manden var dog ikke færdig med at lægge kortene på bordet.

Efterfølgende fortalte han nemlig også, at han har solgt hash på Christiania i ti år, og at han gerne ville tilstå at have solgt 12,5 kilo hash i den periode.

Ud over fundet af narko fandt politiet også to totenschlægere. Derfor blev han også dømt for overtrædelse af våbenloven.

Den dømte har udbedt sig 14 dages betænkningstid, i forhold til om han vil anke straffens længde til landsretten.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere
Danmark skal gå forrest på fødevareområdet
I 2030 kan Norden brødføde den forventede fremskrevne nordiske befolkning med økologisk mad, der hovedsageligt dyrkes i Norden, samtidig med at fødevaresystemets klima- og kvælstofspor reduceres. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her