Annonce
Politi og retsvæsen

Råbte »fuck Donald Trump« - politiet har droppet sag mod 16-årig demonstrant

Københavns Politi har slået fast, at politiske ytringer som »fuck Donald Trump« ved en lovlig anmeldt demonstration er beskyttet i grundloven.

Demonstration foran den amerikanske ambassade i København i januar sidste år.Foto: Finn Frandsen

Politiet har droppet sagen mod den 16-årige dreng Tarek Adlouni, efter han i december blev sigtet og siden hen tiltalt for at have råbt »fuck Donald Trump« ved en lovlig anmeldt demonstration foran den amerikanske ambassade i København.

Sådan lyder konklusionen fra chefanklager ved Københavns Politi, Ida Sørensen, ifølge DR.

»Tiltalen er både forkert og misvisende, og det skal jeg være den første til at beklage. Det er hævet over enhver tvivl, at sådan nogle ytringer med et politisk budskab under en lovlig anmeldt demonstration, er beskyttet i grundloven,« siger hun.

Må man råbe »fuck Trump« under en demonstration? Det skal justitsministeren nu forholde sig til

Flere meddemonstranter har tidligere forklaret, at de dengang i december blev stormet af 7-10 politibetjente, hvorefter Tarek Adlouni råbte de famøse skældsord og angiveligt blev skubbet i jorden af politiet.

I anklageskriftet mod Tarek Adlouni fremgik det, at han havde »udvist støjende og fornærmende adfærd, hvilket var egnet til forstyrrelse af den offentlige orden«, ligesom han også var tiltalt for at have overtrådt maskeringsforbuddet.

Men siden kunne P1 Dokumenter komme med nye oplysninger i sagen, bl.a. blev der sået meget tvivl om, hvornår Tarek Adlouni egentlig var til stede under demonstrationen. På den baggrund har Københavns Politi nu besluttet at lade alle tiltalerne mod ham frafalde.

Sagen fik allerede en masse medieopmærksomhed, da Tarek Adlouni i december lagde et billede på de sociale medier, hvor man tydeligt kunne se, at han havde flere sår i ansigtet efter mødet med ordensmagten.

Efter anholdelsen klagede Tarek Adlounis familie over episoden til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der stadig efterforsker sagen.

Det har bl.a. også fået Enhedslistens retsordfører Rosa Lund til at trække landets justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ind i sagen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Mad kan sænke blodtrykket lige så godt som medicin
Vidste du, at du kan købe dig til et sundt blodtryk i et helt almindeligt supermarked? Hvad du konkret skal spise for at få et forhøjet blodtryk ned på fredeligt niveau, giver to danske læger svaret på i en ny bog, baseret på den nyeste forskning. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her