Annonce
Politi og retsvæsen

Dyr bryder ud og er til fare for trafikken: Politiet har en opfordring til ejerne

Midt- og Vestjyllands Politi har oplevet en markant stigning i antallet af anmeldelser om løse dyr.

Man skal sikre sig, at dyrene har foder og vand nok, så de ikke bliver fristet til at bryde ud, siger politiet. Arkivfoto: Jan Skriver

Løsslupne dyr giver i disse dage problemer med trafikken på vejene i Midt- og Vestjylland.

De mange løse dyr er både til fare for sig selv og bilisterne, oplyser den lokale politkreds torsdag på Twitter.

Til TV Midtvest uddyber politiet, at man siden den 1. juli har fået 59 henvendelser om løsslupne dyr som får, geder, heste og køer på vejene.

Det er en markant og bekymrende stigning, forklarer vagtchef Henrik Nielsen.

Mand advarer, efter skovkvæg trampede hans hund ihjel

»Det værste ville være, hvis nogen kører ind i dyrene og kører galt,« siger han til mediet.

Politiet har en teori om, hvad det stigende antal henvendelser kan skyldes. Nemlig at dyrene bryder ud af indhegningerne, fordi græsset er grønnere på den anden side.

Således opfordrer vagtchefen til, at de lokale husdyrejere sørger for, at der er rigeligt vådt og tørt til dyrene inden for hegnet i disse tørketider.

»Hvis du har dyr i indhegning, så gør dig selv, dyrene og trafikanterne den tjeneste at sikre, at dyrene har tilstrækkeligt med foder og vand og at hegnet ikke er defekt,« skriver politiet torsdag.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her