Politi og retsvæsen

Falsk politibetjent klippede armbånd over på Roskilde Festival - nu har han meldt sig selv

Flere af mandens ofre blev ifølge politiet bortvist fra festivalen, fordi de manglede deres armbånd.

Manden skal i ca. 10 tilfælde have klippet andre gæsters armbånd over og fået dem bortvist. Foto: Olafur Steinar Gestsson

For nogle af deltagerne på årets Roskilde Festival endte festlighederne brat, da de kom i hænderne på en - ifølge politiet - kåd og fuld 25-årig mand fra Næstved.

Manden udgav sig nemlig for at være hhv. politibetjent i civil og festivalsikkerhedsvagt både alene og sammen med en kammerat, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi sin døgnrapport.

Denne forlorne myndighedsstatus udnyttede den 25-årige til i ca. 10 tilfælde at visitere ofre og klippe deres festivalarmbånd over for at smide dem i skraldespanden.

Politiet advarer: Festivalgænger udgiver sig for at være civilbetjent og klipper folks armbånd

Derefter henledte den 25-årige og kammeraten de rigtige festivalvagters opmærksomhed på ofrene, der nu manglede deres armbånd, hvorefter de blev bortvist fra festivalen, skriver politiet.

Politikredsen beskrev allerede torsdag problemet med en mulig bedrager i sin døgnrapport. Politiet arbejdede på det tidspunkt ud fra en teori om, at personen inddrog armbåndene for at lappe dem sammen og sælge dem videre. Men de blev altså tilsyneladende blot kasseret.

Fredag aften meldte den 25-årige sig selv på politistationen i Roskilde. Han erkendte, at han tirsdag aften og natten til onsdag havde smykket sig med falske fjer og blev derefter sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om uberettiget udøvelse af offentlig myndighed.

Politiet arbejder nu på at få identificeret en eventuel medgerningsmand, så kan han blive afhørt i sagen.

Skuille du være i tvivl om, om du står over for en polititjenestemand i civil, når en fremmed ønsker at visitere dig, kan du bede personen om at fremvise legitimation med foto.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Om temaet

Følg med Jyllands-Posten til Nordeuropas største musikfestival og få stemningsreportager, nyheder og anmeldelser af de store koncerter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her