Annonce
Politi og retsvæsen

10 personer er røgforgiftet efter brand på skib i Esbjerg

På grund af antallet af røgforgiftninger blev flere helikoptere tilkaldt.

Ti personer er blevet røgforgiftet, efter at et vindmølleskib brød i brand på Esbjerg Havn fredag formiddag.

Flere redningshelikoptere blev tilkaldt, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det brændende skib ligger ved Tauruskaj på den sydligste del af Esbjerg Havn.

Ved 11-tiden meddelte politiet, at flammerne var er kommet under kontrol, og at »flere« personer var kørt til observation for røgforgiftning.

»Branden er under kontrol, og de ti personer, som arbejdede på skibet og er blevet røgforgiftet, er alle kommet på sygehuset,« siger Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

Politiet modtog anmeldelsen om branden kort før kl. 9. Få minutter senere var brandvæsen og udrykningskøretøjer fremme ved skibet.

Ifølge JydskeVestkysten er der tale om »EEMS Dundee«, som er et hollandsk indregistreret fragtskib, der kom til Esbjerg torsdag.

Skibet skulle have lastet dele til vindmøllernaceller til vindmøller, og branden er angiveligt opstået i forbindelse med svejsearbejde på dækket, oplyser teamleder for maritim afdeling på Esbjerg Havn Michael Fries.

Den kraftige røg blæser ud over havet, meddeler politiet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her