Annonce
Politi og retsvæsen

Lystsejler druknet efter han faldt over bord

En mand er omkommet lørdag eftermiddag under en sejltur ved Kalvehave på Sydsjælland.

Under en sejltur faldt en mand lørdag eftermiddag over bord i havet ud for Kalvehave på Sydsjælland. Manden blev efterfølgende bjærget af en helikopter, men hans liv stod ikke til at redde.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- De var flere ude at sejle, men de andre opdagede for sent, at manden var faldet over bord, fortæller vagtchef Henrik Karlsen.

Vagtchefen kender lørdag aften endnu ikke mandens identitet.

Helikopteren, der bjærgede den druknede person, tilhører forsvaret. Den samme helikopter tabte en nødluge over det indre København, da den var på vej til Rigshospitalet med manden fra sejlerulykken.

Lugen landede i en baggård, men ramte ingen personer.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her