Politi og retsvæsen

Politiet skærmede kinesiske besøg fra demonstranter i årevis

Politiet har brudt grundloven under flere kinesiske besøg end hidtil kendt, oplyser politikilder til medier.

Det kinesiske statsbesøg i 2012 - som antændte Tibetsagen - var langt fra første gang, dansk politi har skærmet kinesiske statsmænd mod demonstranter.

Det skriver Berlingske og DR.

Mindst to gange tidligere har dansk politi taget særlige hensyn til kinesiske besøgende på bekostning af demonstranters grundlovssikrede ret til at forsamles og ytre sig.

Flere pensionerede og aktive politifolk siger til Berlingske, at det i årtier har været praksis hos ordensmagten at skærme kinesiske delegationer mod demonstranter.

Da den kinesiske premierminister Zhu Rongji ti år tidligere besøgte København i 2002, havde politiet også til opgave at forhindre demonstranter i at blive set.

Tibetkommissionen skal granske besøg tilbage til 1995

Sådan lyder det nu fra den daværende motorcykelleder i Københavns Politi, Ole Kahr, der havde det overordnede ansvar for at sikre eskorterne rundt i byen.

- Det var ikke exceptionelt i 2012. Det er en praksis, som har eksisteret lige siden jeg kan huske, når vi har kørt med kinesiske premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt se demonstranter, bannere og flag, siger Ole Kahr til P1 Orientering.

Under FN's Sociale Topmøde i 1995 siger kilderne ifølge Berlingske, at de sørgede for at flytte demonstranter, så de ikke kunne ses af de kinesiske delegationer.

Ifølge avisen var den pensionerede politikommissær Torben Juel Eriksen i 1995 ansvarlig for sikkerheden på Hotel Sheraton - i dag Hotel Scandic - ved søerne nær Vesterport.

Pape om nye Tibet-afsløringer: »Simpelthen en skandale«

Her besluttede han efter møder med kinesiske embedsmænd samt en kontaktperson fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) at flytte demonstranterne, så de ikke kunne ses fra hotellet, hvor den kinesiske delegation med premierminister Li Peng boede.

- PET-agenten lagde vægt på, at arrangementet skulle forløbe på en sådan måde, at den kinesiske delegation ikke blev ydmyget, siger Torben Juel Eriksen.

De nye oplysninger tyder på, at der er "blevet løbet om hjørner med både Tibetkommissionen og Folketinget", siger professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard til Berlingske.

Video: PET advarede om demo ved Kina-besøg i 2011

Regeringen genåbnede i sidste uge Tibetkommissionen.

Det skete, efter at det i radioprogrammet P1 Orientering var kommet frem, at Udenrigsministeriet og Statsministeriet ikke havde udleveret potentielt centrale dokumenter om Tibetsagen.

Overblik: Tibet-demoer er blevet skærmet siden 1995

I forbindelse med genåbningen af kommissionen kom det ligeledes frem, at Rigspolitiet pludselig havde fundet et hidtil ukendt arkiv med e-mail, de ellers havde slettet.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kommentar: Tibetsagen er en forsmag på, hvad der er i vente
Jacob Mchangama
Tibetsagen er mere end blot en isoleret juridisk-politisk skandale. Den afspejler et Vesten, der er blevet svagere over for andre globale aktører.
Forsiden lige nu

Advarsel mod at øge pensionsalderen

Store pensionsselskaber advarer om, at det er nødvendigt at give nedslidte danskere mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før tid, hvis pensionsalderen fortsat skal stige. Finans
Om temaet

Hvem bad politiet gribe ind overfor en gruppe Tibet-aktivister under kinesiske statsbesøg – og dermed krænke deres ytringsfrihed? Blev der efterfølgende bevidst løjet om ordren, så både Folketinget, domstolene og befolkningen i tre år har fået urigtige oplysninger? Det er hovedspørgsmålene, som politiklagemyndigheden, domstolene og en undersøgelseskommission nu skal afdække i den såkaldte Tibet-sag. Sagen, der startede med små tibetanske flag, men som har udviklet sig til en skandale.

Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her