Annonce
Politi og retsvæsen

Biljagt endte brat: Flygtende bil og patruljevogn røg i grøften

Føreren var en 18-årig mand fra lokalområdet.

Et par betjente på patrulje rettede sent onsdag aften deres opmærksomhed mod en bil.

Føreren af bilen var dog ikke instillet på at lade sig praje ind til siden, men trykkede i stedet endnu hårdere på speederen.

Med politipatruljen i hælene blev en biljagt ved 23.45 tiden indledt.

I den forbindelse kørte bilisten med »meget høj« fart ad de små veje i Odsherred Kommune og overskred adskillige overtrædelser af færdselsloven.

Det oplyser Midt- og Vestsjælland i politikredsens seneste døgnrapport.

På Ægholmvej i Hørve blev biljagten imidlertid brat afbrudt, da både den flygtende bil og patruljevognen endte i grøften.

»Patruljevognen ramte en træstub, hvilket gjorde, at bilen ikke kunne køre længere. Den forfulgte bil kom op på vejen og fortsatte,« lyder det i døgnrapporten.

Natten til torsdag fik politiet fat i føreren af bilen, en 18-årig mand fra Hørve.

Han erkendte at have ført bilen og blev sigtet for en stribe overtrædelser af færdselsloven.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her