Annonce
Politi og retsvæsen

Voldelig julemand har fået fængselsdom

En større gruppe personer udklædt som julemænd forårsagede uro i Odenses natteliv i december.

En 33-årig mand er blevet idømt fem måneders fængsel, efter han tilbage i december begik vold i Odense iført et julemandskostume.

En medgerningsmand på 32 år har desuden fået tre måneders fængsel med vilkår om 80 timers samfundsteneste, skriver TV 2 Fyn.

Mændene indfandt sig i nattelivet efter en julefrokost sammen med en større gruppe personer, der ligeledes var udklædt i julemandsdragter.

De to dømte overfaldt her en 25-årig, som blev sparket og slået, hvorefter julemændene blev tilbageholdt af dørmænd og samlet op af politiet.

Julemandsgruppen kommer ifølge TV 2 Fyn fra forskellige byer på Fyn. Deres julefrokost er en årligt tilbagevendende tradition, og mediet rapporterer, at det ikke er første gang, gruppen har givet anledning til ballade i julemåneden.

I december 2016 måtte politiet også rykke ud, efter en gruppe bestående af ni julemænd havde overfaldet to tilfældige personer, hvoraf den ene kortvarrigt mistede bevidstheden.

»Det er noget, som har stået på i hvert fald siden 2011, og vi har før haft problemer med dem,« sagde vagtchefen dengang til Ritzau.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Viden
Kæmpe eksperiment skal øge unges interesse for naturvidenskab
35.000 skolebørn skal ud og finde bakterier i Danmark. Projektet roses for at ville øge unges interesse i naturvidenskab, men det får også kritik for kun at gavne Novozymes. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her