Annonce
Politi og retsvæsen

Politiet efterlyser gerningsmand: Forsøgte at bryde hæveautomat op

Manden havde ikke held med sit foretagene, men politiet vil gerne tale med ham.

Nordjyllands Politi har torsdag bedt offentligheden om hjælp til at finde frem til en indtil videre ukendt gerningsmand.

Politikredsen har udsendt et signalement og et billede af manden, som den 3. maj forsøgte at bryde en hæveautomat i Hadsund op. Hæveautomaten, der var indmuret i en facade, var imidlertid sikret, og manden havde ikke held med sit foretagene.

»Vores efterforskning har ikke afdækket hans identitet. Og derfor efterlyser vi ham nu med billede,« siger politikommissær fra Nordjyllands Politi, Preben Møller.

Politiet beder borgere om at henvende sig på tlf. 114 med informationer. Foto: Nordjyllands Politi

Han opfordrer borgerne til at henvende sig med oplysninger i sagen på telefonnummer 114.

Episoden fandt sted kl. 2.47 om natten, hvor manden ved hjælp af et koben forsøgte at få adgang til automaten.

Ifølge signalementet har manden et tyndt, lyst skæg og var på gerningstidspunktet iført sort hætte over hovedet, blålige bukser, fortøj uden hæl, lyse strømper og mørke handsker.

Hans trøje var mørkeblå med en løstsiddende hætte med orange inderfor samt med en orange stribe på venstre side af brystet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her