Annonce
Politi og retsvæsen

Politiet: Familie fra Haslev blev formentlig forgiftet af svampe plukket i det fri

Der er tale om et tragisk ulykkestilfælde, vurderer politiet.

Politiet har nu sat punktum i sin efterforskning af sagen om en hel familie fra Haslev, der tilbage i oktober 2017 blev indlagt med forgiftningssymptomer.

To børn mistede livet som følge af det, Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi nu betragter som »et tragisk ulykkestilfælde«. Alt i alt konkluderer politikredsen, at der ikke lå nogen kriminel handling bag dødsfaldene.

»Vi vurderer, at der er tale om et tragisk ulykkestilfælde i forbindelse med indtagelse af svampe plukket i det fri, og der er ingen efterforskningsmæssig grund til at tro, at familien har været udsat for en forbrydelse,« siger vicepolitiinspektør Søren Ravn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Forgiftet congolesisk storfamilie var ikke på svampejagt

Faderen i familien har ellers tidligere forklaret til TV Øst, at familien ikke havde været på svampejagt forud for ulykken.

»Vi har ikke samlet svampe eller andet i naturen. Hvorfor skulle vi samle svampe, når de koster 13 kroner i Netto,« sagde faderen til mediet i oktober.

11 ud af 12 medlemmer af den congolesiske familie blev indlagt den 19. oktober, og udover de to børn, der omkom, fik yderligere to en organtransplantation.

Siden kom det frem, at flere i familien allerede fire dage forinden følte sig syge og tog kontakt til egen læge. Familien har berettet, at den efterfølgende havde fat i både Næstved Sygehus og en vagtlæge.

Men at der var tale om en meget alvorlig forgiftningssituation blev tilsyneladende ikke opfanget i systemet.

Styrelsen for Patientsikkerhed har også afsluttet sine undersøgelser af behandlingen, familien fik. Herfra konkluderer man, at der ikke er begået fejl i sundhedsvæsnet.

»Det er en dybt ulykkelig sag for familien. Men det er også vigtigt at sige, at de ulykkelige og tragiske hændelser ikke skyldes svigt i sundhedsvæsenet. Her har man efter omstændighederne ydet en tilfredsstillende indsats for at undersøge og behandle medlemmerne af familien. Tragedien kunne have været endnu større, hvis ikke sundhedspersonalet havde ageret så professionelt i den akutte fase,« fortæller enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.

Politiet har informeret familien om resultatet af undersøgelserne og efterforskningen og har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Byrådet i Aarhus giver undskyldning til fyrede teknik-medarbejdere
»Det er en uforbeholden undskyldning for forløbet i sagen og kulturen i afdelingen,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), da et samlet Aarhus Byråd undskyldte over for en gruppe fyrede medarbejdere i teknik og miljø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her