Annonce
Politi og retsvæsen

Anklager: Ubådssagen er gået mere ind under huden

Det har været nogle udfordrende afhøringer af Peter Madsen, siger anklager efter dom mod ubådsbyggeren.

Det er en yderst tilfreds anklager, som efter dommen mod Peter Madsen onsdag, stiller sig frem foran pressen foran Københavns Byret.

- Byretten har fundet, at Peter Madsen er skyldig i et forberedt og planlagt drab. Det er et drab, som er begået med kynisme, siger specialanklager Jakob Buch-Jepsen foran Københavns Byret.

Her har en enig domsmandsret onsdag idømt Peter Madsen livstid for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall i august sidste år.

Video: Peter Madsen idømt fængsel på livstid - dommen ankes

Dermed blev anklagerens krav om straf imødekommet. Anklageren havde dog også argumenteret for, at retten kunne idømme Peter Madsen forvaring, hvis retten i stedet påtænkte en tidsbestemt dom.

Ubådssagen har været en omfattende sag, som har påvirket anklageren, fortæller han.

- Selvfølgelig berører det også mig personligt, men jeg har en professionel rolle, siger anklageren om sagen foran retten:

- Denne her sag er gået mere ind under huden end andre sager.

Han siger samtidig, at der ikke er tvivl om, at det har været nogle udfordrende afhøringer af den nu drabsdømte Peter Madsen.

Dokumentation: Her kan du læse uddrag af dommen i ubådssagen

Anklageren lægger samtidig vægt på, at Peter Madsen er kendt skyldig i andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter.

Samtidig er han tilfreds med, at retten lagde vægt på, at der var tale om et planlagt drab.

- Kim Wall har været et fuldstændigt uskyldigt offer, som er kommet med på denne her ubåd. Det er ikke et planlagt drab mod Kim Wall.

- Det er et planlagt drab mod den næste kvinde, der vil med på denne her ubåd, siger anklageren.

Ubådsbyggeren har nægtet sig skyldig i drab og anker dommen på livstid. Derfor skal sagen nu til Østre Landsret.

Anklageren er ikke kun færdig med ubådssagen. Fra 1. maj skifter han til advokatfirmaet Koch/Christensen og stopper dermed i anklagemyndigheden efter omkring 1000 sager.

Skiftet skyldes ifølge Buch-Jepsen blandt andet et ønske om bredere retsområder.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
Ole Henriksen: At holde orden er en del af min succes
Ole Henriksen er inkarneret ordensmenneske og mener, at orden er en af forudsætningerne for, at det er gået ham så godt i livet. Læs hans forklaring under min ordens-studietur i hver en krog af hans Hollywood-villa. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her