Annonce
Politi og retsvæsen

Ulv skudt på mark ved Ulfborg

Manden nægter at have skudt den unge hunulv.

Ulven blev skudt på en mark ca. 13 km øst for Ulfborg i Vestjylland. Kort: Google

Midt- og Vestjyllands Politi fik mandag eftermiddag en anmeldelse om, at en ulv var blevet skudt på en mark ca. 13 km øst for Ulfborg.

Vidnet, der anmeldte episoden, havde kort forinden havde set en mand komme kørende i bil til marken, affyre skud mod en ulv fra bilen og køre væk fra stedet igen, oplyser politiet tirsdag.

Politiet fandt på gerningsstedet en ung hunulv, som var dræbt af skud. Derudover fandt man et nyligt afskudt patronhylster.

Video: Ny forening vil have ulv udryddet fra danmarkskortet

På baggrund af vidneforklaringer kunne politiet hurtigt finde ejeren af den bil, der var set ved nedskydningen af ulven, oplyser politikredsen.

En 66-årig mand fra lokalområdet er blevet sigtet og afhørt i sagen. Hans hjem er blevet ransaget, og politiet har i den forbindelse fundet og beslaglagt flere skydevåben, ligesom hans bil er blevet beslaglagt.

Fakta: Mindst otte ulve er indvandret til Danmark siden 2012

»Det er på nuværende tidspunkt politiets vurdering, at der foreligger flere overtrædelser af jagtloven og artsfredningsbekendtgørelsen, men også andre bestemmelser kan være overtrådt, hvilket den kommende efterforskning vil vise,« skriver politiet i en pressemeddelelse.

Manden nægter at have skudt ulven, men er fortsat sigtet i sagen. Veterinærinstituttet DTU skal undersøge ulven nærmere for Miljøstyrelsen. Politiet afventer nu resultatet af de tekniske undersøgelser.

Ulven er fredet gennem et EU-direktiv og må ikke jages i Danmark. Strafferammen for at skyde en ulv uden tilladelse er op til to års fængsel og fratagelse af jagttegn, oplyser Naturstyrelsen.

Mange ulvekritikere har advokeret for bedre muligheder for at regulere ulven. Rovdyret bliver jævnligt anklaget for at nedlægge får og andre kreaturer. I 2017 rykkede myndighederne 95 gange ud til døde dyr for at undersøge, om gerningsmanden var en ulv, og der blev registreret mindst 20 ulveangreb.

Se videoen fra DTU Veterinærinstituttet her

Man arbejder herhjemme med begrebet »problemulv«. Det kan f.eks. være en ulv, der gentagne gange vender tilbage til et dyreområde og tager for sig af varerne - eller som gentagne gange angriber hunde eller husdyr »trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger«.

For at få lov at regulere en såkaldt problemulv, skal man bl.a. indhente en konkret tilladelse fra myndighederne. I november fik den første ansøger - en privat lodsejer - afslag på et skyde en ulv.

Herunder kan du se, hvor ulvene med sikkerhed har opholdt sig, og hvor de forventes at slå sig ned i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her