Annonce
Politi og retsvæsen

Anklage: Voldtog 95-årig og blottede sig for fremmede

En 33-årig mand skal have voldtaget en 95-årig kvinde og blottet sig over for flere kvinder i efteråret.

En 33-årig mand tog i oktober sidste år hjem til en 95-årig kvinde midt om natten og tvang hende til sex.

Sådan lyder anklagen mod den 33-årige, der er tiltalt i en nævningesag, som begynder i Retten i Helsingør tirsdag.

Anklager Line Rosberg mener, at der er tale om en voldtægt under særdeles skærpende omstændigheder. Angiveligt skal det have fundet sted den 12. oktober omkring klokken tre om natten.

Ifølge anklagen tiltvang den tiltalte sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med kvinden, der var forsvarsløs og hjælpeløs.

Efter voldtægten tog han ifølge anklageren 200 kroner fra kvindens pung.

Voldtægten er dog ikke den eneste forbrydelse, som den 33-årige begik i oktober, mener anklagemyndigheden.

I dagene op til skal manden i fem tilfælde have krænket flere ved at blotte sig. Han skal også have onaneret foran en ukendt kvinde.

Om morgenen efter voldtægten hos kvinden blottede han sig desuden for to andre. Først ved en Netto og efterfølgende i en baghave.

Der gik dog ikke længe herefter, før politiet fik fat i den mistænkte mand. En offentlig efterlysning gav pote, og politiet kunne anholde manden, som senere blev varetægtsfængslet.

Ved grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig i anklagerne.

Sagen er sat til at vare fire dage, og dommen ventes den 30. april.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Farmor i sigte

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Hjemme hos bohemerne på Frederiksberg: De bor på 68 eksklusive kvm sprængfyldt med kunst og vintage
I en nyligt restaureret palæejendom på Frederiksberg i København bor Tanja Grunwald og Henrik Voigt. De har indrettet sig med både klassisk design, vintagefund og kunst – og især kunst har en stor betydning for dem. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her