Annonce
Politi og retsvæsen

Gaseksplosion i lejlighed efter forsøg med cannabisolie

Døre og vinduer blev blæst ud af en lejlighed, da en 27-årig mand eksperimenterede med cannabisolie.

Et eksperiment med cannabisolie i en gryde udviklede sig sent søndag aften til en gaseksplosion i en lejlighed på Nygade i Nakskov.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En 27-årig mand fra byen forsøgte at udvinde cannabisolie i en gryde. Da forsøget ikke gik som håbet, tilføjede manden lightergas.

I samme øjeblik kom en 23-årig ven ind i lejligheden med en tændt cigaret.

Det resulterede i en større eksplosion, hvor lejlighedens døre og vinduer blev blæst ud.

Den 27-årige blev efterfølgende kørt på sygehuset til undersøgelse for sine skader.

- Han blev anholdt, da han forlod hospitalet. Han er nu sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt for at udsætte andre for fare, siger Bo von Würden, der er vicekommissær ved lokalpolitiet i Nakskov.

Skaderne på lejligheden var omfattende, og overboerne måtte genhuses natten over.

Den 27-årige har ikke adresse i lejligheden, hvor eksplosionen skete. Politiet undersøger nu, hvorfor han befandt sig på stedet.

Begge mænd er kendt af politiet i forvejen. Politiet overvejer fortsat, om der skal rejses sigtelser mod den 23-årige mand.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Eks-minister er gennemført el-bilist: Men Ellerten var alligevel ved at tage pippet fra ham
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach er vild med elbiler. Lige nu rummer husstanden hele to af slagsen - en håbløs og en moderne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her