Politi og retsvæsen

Sigtet for terrorplan i København skal blive i fængselscelle

Tilfældige skulle stikkes ned med knive i den danske hovedstad før bombesprængning, mener politiet.

En syrisk mand, der sigtes for at forberede et terrorangreb i København med tændstikker, knive og andre redskaber, har mandag fået besked om, at han skal blive i sin celle frem til 16. april.

Det er en dommer i Københavns Byret, der har forlænget varetægtsfængslingen, oplyser advokaturchef Dorit Borgaard.

Det kortvarige retsmøde er foregået bag lukkede døre, og hun ønsker derfor ikke at give flere oplysninger.

Kort før jul blev den 31-årige mand anholdt og derefter fængslet. Politiet mener, at han var i ledtog med en 21-årig landsmand, der i sommer blev idømt fængsel i seks et halvt år af en tysk domstol.

Ifølge politiet var planen, at de to skulle overfalde tilfældige i København med knive, hvorefter de ville detonere en eller flere bomber.

Angrebet blev dog forpurret, fordi den yngre mand blev stoppet, da han forsøgte at krydse grænsen fra Tyskland til Danmark.

Han havde 17.000 tændstikker, en pakke fyrværkeri, 17 batterier, seks walkie-talkier og to køkkenknive med sig.

Under den efterfølgende retssag i Ravensburg kom det frem, at Islamisk Stat skulle have etableret kontakten mellem de to mænd.

Den 31-årige nægter sig skyldig. Advokaturchef Dorit Borgaard vil mandag ikke svare på, hvornår det afgøres, om der skal rejses tiltale mod ham.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Om temaet

Lørdag den 14. februar ramte et terrorangreb København. I løbet af 16 timer blev to civile dræbt og fem politibetjente såret, inden gerningsmanden blev skudt og dræbt af politiet.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her