Annonce
Politi og retsvæsen

To drenge har erkendt at have mishandlet kaniner til døde og sparket otteårig af cykel

Den ene af drengene kan ikke straffes, da han er under den kriminelle lavalder.

Sagen om seks kaniner, der forrige weekend blev fundet døde i en fritidsklub i Viborg, er nu blevet opklaret.

Det skriver TV Midtvest.

Således har to drenge - en 17-årig og en mindreårig - erkendt at have mishandlet kaninerne til døde.

For dét er den ældste blevet sigtet for dyremishanling, mens den anden pga. sin alder ikke kan straffes. Derfor er sagen for hans vedkommende blevet overdraget til de sociale myndigheder.

Det har desuden vist sig, at kaninerne ikke var det eneste, som de to har på samvittigheden.

Drengene har også erkendt, at det var dem, som fredag eftermiddag sparkede en otteårig dreng af sin cykel på et stisystem i Viborg, mens de kom kørende på en knallert. Den 17-årige er derfor også blevet sigtet for grov vold.

Seks kaniner fra fritidsklub blev mishandlet til døde

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi har begge sager »fyldt meget« i lokalområdet.

»Vi vil gerne sende en stor tak ud til lokalsamfundet og kommunen i Viborg for deres gode arbejde. Jeg synes, det her er en sejr for os alle, at vi kan få trygheden tilbage i Viborg. Vi kan jo ikke have, at forældre skal være bange for at lade deres børn cykle alene hjem, og børnene skal frygte for, at deres kæledyr kommer noget til,« siger politikommissær Christian Toftemark fra Midt- og Vestjyllands Politi til BT.

Afhøringer af drengene har ikke resulteret i opklaring af egentlige motiver. Man formoder i stedet, at der er tale om »grov kådhed«.

Over for BT forklarer Christian Toftemark, at drengene er »utilpassede«, samt at de skulle være del af en gruppe unge, som har for vane at komme på kant med loven.

Den otteårige dreng, som endte i grøften efter at være blevet sparket af sin cykel, blev kørt på hospitalet, men slap uskadt fra hændelsen.

Dyrlæge Lise Svejgaard fra Egelund Dyreklinik, der obducerede de seks kaniner, har til TV Midtvest fortalt, at »det var noget af det værste, hun havde set«.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her