Annonce
Politi og retsvæsen

39-årig mand er kendt skyldig i drab på sin familie

Et nævningeting i Retten på Frederiksberg har kendt en mand skyldig i at dræbe sin kone og tre børn sidste år.

En 39-årig mand er skyldig i drab på sin kone og tre børn.

Det konkluderer et nævningeting i Retten på Frederiksberg onsdag.

Da man venter på en udtalelse fra Retslægerådet i forhold til mandens mentale tilstand, vil retten først tage stilling til, hvilken straf den 39-årige skal have, på et retsmøde 31. maj.

Skyldkendelsen kommer ikke som den store overraskelse. Manden erkendte således drabene, da han, kort tid efter han var blevet anholdt, blev fremstillet i grundlovsforhør.

Det samme gjorde han, da retssagen begyndte i slutningen af februar.

Her forklarede manden, der har afghanske rødder, at drabene var kulminationen på en længerevarende strid med hans kone.

- Vi (manden og hans kone, red.) skændtes hele tiden. Hun havde lovet min datter væk til en mand i Afghanistan. Det ville jeg ikke have.

- Jeg mistede kontrollen over mig selv den morgen. Jeg var ikke mig selv, jeg var drevet fuldstændig til vanvid, efter alle de ting hun sagde til mig, sagde den 39-årige i retten.

Drabene fandt sted 11. april sidste år.

Efter at være blevet kaldt ud til en anmeldelse om husspektakler i Brønshøj fandt politiet fire døde personer.

Der var tale om tre børn og deres mor.

Moren var 36 år gammel. Hun var blandt andet blevet skudt to gange med en pistol.

Børnene var henholdsvis 15, 13 og 3 år gamle. Alle tre var blevet stukket og snittet adskillige gange flere steder på kroppen.

Mistanken rettede sig hurtigt mod børnenes far. Han var til stede i lejligheden, da politiet kom frem.

Ifølge en mentalundersøgelse var den 39-årige ikke sindssyg i gerningsøjeblikket, men har siden udviklet psykotiske symptomer, sagde anklager Stine Winther på retssagens første dag.

Det er netop det punkt, forsvaret har forsøgt at afklare i forbindelse med retssagen.

Det kan få indflydelse på, hvilken straf manden i sidste ende får.

- Jeg kommer ikke til at bestride, hvorvidt min klient er skyldig. Spørgsmålet er, om han var sindssyg, da han gjorde det, sagde forsvarsadvokat Asser Gregersen i retten i slutningen af februar.

Tidligere har lignende sager givet fængsel på livstid.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her