Annonce
Politi og retsvæsen

Overblik: Sagen om drengene fra Godhavn

En tidligere børnehjemsdreng får lov til at indbringe sag om erstatning for overgreb for Højesteret.

Den nu 69-årige Poul-Erik Rasmussen har fået lov til at få sin sag om erstatning for overgreb for Højesteret.

Den tidligere børnehjemsdreng søgte om tilladelse til at få sagen for Højesteret, da han i landsretten ikke fik erstatning for de overgreb, han var udsat for som barn.

Overgrebene fandt sted, da han fra 1962 til 1965 boede på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland.

Kravet om erstatning var forældet, afgjorde Østre Landsret i november sidste år. Det var en stadfæstelse af byrettens dom fra april 2015. Sagen var anlagt mod Socialministeriet.

Poul-Erik Rasmussen er en af en række mænd, som boede på drengehjemmet i Tisvildeleje i 1960'erne, hvor de var udsat for regelmæssige overgreb.

Her er et overblik over sagen om Godhavnsdrengene:

  • I 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.
  • Resultatet var Godhavnsrapporten. Her blev det slået fast, at drengene blev udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg.
  • I ti år har flere af de mænd, som var drenge på Godhavn, kæmpet for at få en undskyldning fra staten.
  • I april 2015 frifandt Københavns Byret Socialministeriet. Byretten fandt, at kravet om erstatning var forældet og skulle have været anlagt senest i 1985. Dommen blev i november sidste år stadfæstet af Østre Landsret.
  • Socialdemokraterne fremsatte i januar 2017 et beslutningsforslag, der skulle give de tidligere børnehjemsbørn en undskyldning. Der var ikke flertal i Folketinget for forslaget.
  • 28. marts gentog børne- og socialminister Mai Mercado (K), at regeringens position er, at staten ikke skal give mændene en undskyldning.
  • Folketinget vedtog i februar i år en ny lov, der skal ophæve forældelsesfrister i alle sager om overgreb mod børn.
  • I dag er Godhavn en behandlingsinstitution for piger og drenge mellem ni og 20 år med psykiske og sociale problemer.

Kilde: Ritzau og TV2 Lorry.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere
P-kaos i Aarhus: Det eneste, der virkede, var betalingsautomaten
Flere hundrede bilister måtte gå igen med uforrettet sag, da de fredag eftermiddag ville hente deres bil fra parkeringsanlægget under Dokk1 i Aarhus. Det var brudt sammen, og det er det stadig fredag aften. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her