Annonce
Politi og retsvæsen

Stor politistyrke ledte efter våben i Birkerød

Et massivt politiopbud med politi fra to kredse og PET ledte ifølge politiet efter våben på en adresse.

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Torsdagen igennem har en større politistyrke været i gang med en aktion i Birkerød i Nordsjælland.

Midt på aftenen skriver politiet på Twitter, at baggrunden for aktionen var en formodning om, at der kunne være våben på adressen.

- Ransagningen har vist, at det ikke var tilfældet. Intet yderligere.

I forbindelse med aktionen, som PET gennemførte i samarbejde med Københavns Politi og Nordsjællands Politi, blev "en række personer" anholdt.

Kort efter klokken 21 bekræfter politiet, at de anholdte er løsladt.

Det er stort set det eneste, som politiet dagen igennem har villet oplyse om aktionen.

Aktionen fandt sted ved nogle flygtningeboliger i et tidligere nonnekloster på Bistrup Byvej i Birkerød.

Der var tilsyneladende tale om en større aktion. BT kunne torsdag morgen fortælle, at cirka "20 større politibiler" blev set køre mod nord.

Det massive politiopbud og politiets tavshed skræmte ifølge Frederiksborg Amts Avis de lokale beboere, som frygtede, at der holdt en terrorcelle til på adressen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her