Jurister prygler Papes forbud mod burkaer

Justitsministeren bad om hjælp. Nu er høringssvarene kommet, og de er meget kritiske over for et uklart forbud mod at tildække ansigtet. Drop idéen, lyder det direkte.

Artiklens øverste billede
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bad om input fra fornuftige mennesker i høringsfasen for tildækningsforbud. Nu er svarene tikket ind fra juridiske eksperter. Foto: Jens Dresling

Regeringens foreslåede forbud mod at tildække ansigtet i det offentlige rum kritiseres nu sønder og sammen for at være for uklart.

Det sker i en række høringssvar fra advokater og jurister – eller »fornuftige mennesker«, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) formulerede det, da forslaget blev sendt i høring i februar. Her opfordrede han til at byde ind med forslag til præciseringer.

Forbuddet – almindeligt kendt som burkaforbuddet – betyder bl.a., at politiet vil kunne køre en borger på politistationen, hvis vedkommende nægter at vise sit ansigt. Advokatrådet konstaterer imidlertid, at »det står ikke ganske klart«, hvad det indebærer. Hvad er det retlige grundlag? Er der tale om en anholdelse, indtil ansigtet afdækkes? Og hvor længe kan sådan en tilbageholdelse finde sted, hvis man nægter at smide burkaen eller elefanthuen?

Advokatrådet hæfter sig også ved, at borgere i dag alene er forpligtet til at oplyse navn og fødselsdato over for politiet. Det er en »fundamental ramme for relationen mellem staten og det enkelte indvid,« konstateres det. Men det »kan komme under pres« pga. regeringens forbud, der tillader maskering, hvis der er tale om et »anerkendelsesværdigt formål« - f.eks. forbindinger om ansigtet eller religiøs tildækning i forbindelse med en vielse eller begravelse. I sådanne tilfælde vil borgere kunne se sig nødsaget til give »personfølsomme oplysninger om religion og helbred« for at undgå en bøde. Oplysninger, som man altså i dag ikke er forpligtet til at fortælle politiet ifølge retsplejeloven.

Samtidig efterlyser Advokatråder klare retningslinjer til politiet, så betjentene ved, hvornår der foreligger en ulovlighed, og hvordan det konkret skal håndteres.

Forbud går stik mod formål

Institut for Menneskerettigheder konstaterer, at det er uklart, hvor grænsen går mellem offentlige og private steder. Hvad gælder på steder, som er offentligt drevet, men som har private rum? F.eks. fængselsceller, asylcentre og værelser på et plejehjem? Det bør præciseres, lyder opfordringen.

Instituttet mener, at forbuddet risikerer at blive håndhævet på »en diskriminerende måde«, fordi debatten især har handlet om burka og niqab, og fordi de to religiøse heldragter – udover en elefanthue – nævnes specifikt som strafbare beklædninger, der skjuler ansigtet.

Institut for Menneskerettigheder ser desuden en risiko for, at forbuddet vil gå stik i mod formålet og betyde, at visse kvinder isolerer sig:

»Dette vil potentielt kunne bidrage til at styrke skabelsen af parallelsamfund, hvilket det foreslåede tildækningsforbud netop tilsigter at forhindre.«

En glidebane for friheden

Den retspolitiske tænketank Justitia advarer mod forskelsbehandling, fordi »én politibetjent kan vurdere, at en bemalet koncertgænger er omfattet af forbuddet, mens en anden betjent vurderer det modsatte«.

Tænketankens direktør, Jacob Mchangama, frygter en gentagelse af knivloven, der ramte ellers lovlydige borgere. F.eks. en ung mand, som i sin bil havde to hobbyknive, som han brugte til at åbne papkasser på sit job.

»Der er altså en stor risiko for, at lovforslaget i sin nuværende form vil ramme skævt og bredere end tilsigtet,« noterer han og påpeger, at forbuddet kan være en glidebane mod fremtidige indgreb i frihedsrettighederne.

»I et frit demokrati må borger til enhver tid kunne tåle ytringer, herunder beklædningsgenstande og andre symboler, som også går majoriteten imod,« skriver Jacob Mchangama.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty mener, at der reelt er tale om »indirekte diskrimination« af »et ganske lille muslimsk mindretal«, og at forslaget derfor bør trækkes tilbage. Samme opfordring kommer fra Retspolitisk Forening, anført af advokat Bjørn Elmquist, der mener, at forbuddet kan føre til tilfældige afgørelser.

»Hvad med masker, der gengiver politiske modstanderes ansigter anvendt som et led i en politisk ytring – er dette beskyttet af ytringsfriheden eller omfattet af forbuddet?« lyder spørgsmålet.

Søren Pape ser frem til at læse høringssvarene:

»Respekten for fællesskabet og dét at se hinanden i øjnene er værdier, der binder os sammen i Danmark. Tildækningsforbuddet skal værne om dette,« siger han i en skriftlig kommentar.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.