Politi og retsvæsen

39-årig mand fra Aarhus tiltalt for at have opholdt sig i Syrien

»Den 39-årige har i en længere periode, uden tilladelse, opholdt sig i et konfliktområde i Syrien,« siger statsadvokaten.

Statsadvokaten i Viborg har rejst tiltale mod en 39-årig dansk mand, som har opholdt sig i konfliktområder i Syrien.

Manden, som kommer fra Aarhus, skal fra november 2016 til marts 2017 bl.a. have opholdt sig i al-Raqqa-distriktet i Syrien, hvor han deltog i væbnet kamp mod Islamisk Stat for den kurdiske bevægelse YPG.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Statsadvokaten i Viborg.

Forsker: Desillusionerede syrienfarere bør hjælpes - ikke straffes

»Den 39-årige har i en længere periode, uden tilladelse, opholdt sig i et konfliktområde i Syrien. Alene det, at han befinder sig i området, er strafbart. Derfor rejser vi straffesag mod ham,« udtaler statsadvokat Jan Reckendorff.

Sagen er den første af sin slags, siden en lov, vedtaget i juni 2016, som gør det ulovligt at opholde sig i udvalgte konfliktområder uden tilladelse fra de danske myndigheder.

Tidligere underviser i København lod sig hverve af IS

Overtrædelser af loven kan give op til seks års fængsel.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Om temaet

Siden borgerkrigen i Syrien brød ud i 2012, er mindst 125 danske personer rejst til konfliktområderne.

I 2012 og 2013 var trafikken af syrienfarere nærmest i eksplosiv stigning, men antallet af rejsende er ifølge PET faldende. Til gengæld bliver de udrejste længere tid i konfliktzonen, de er yngre og tilslutter sig nu i overvejende grad Islamisk Stat, IS, hvor de førhen især rejste til al-Qaeda-relaterede grupper.

PET vurderer, at syrienfarerne – der i øvrigt også drager til Irak – udgør den væsentligste faktor i terrortrusselsbilledet i Danmark.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her