Annonce
Politi og retsvæsen

Rettighedsadvokater gav sig selv fri adgang til kunders konti

Ingen skulle godkende, når bedragerianklagede advokater hævede penge på kunders konti, viser forklaring.

Der var ingen, der kunne kontrollere eller stoppe advokaterne fra Johan Schlüter Advokatfirma fra at hæve penge på deres kunders konti. Det forklarer den bedragerianklagede advokat Susanne Fryland i Københavns Byret fredag.

Hende og partnerne i Johan Schlüter, der stod for at indsamle og fordele rettighedspenge til film- og tv-producenter, er anklaget for blandt andet at have faktureret deres kunder for 115 millioner kroner mere, end de havde ret til.

Helt praktisk er det ifølge anklagemyndigheden sket med, at der er udskrevet uretmæssige fakturaer, som så er hævet på kundernes konti.

Kunderne var foreninger for rettighedshavere som eksempelvis CAB, Filmret og Filmkopi.

- Hvem betalte de faktura, der blev udstedt af jer? spurgte bagmandspolitiets anklager fredag.

- Det gjorde bogholderiet. Altså CAB's bogholderi, som er administreret af os, svarede Susanne Fryland.

De foreninger, der var Susanne Fryland og Johan Schlüters kunder, blev nemlig administreret af advokaterne selv. Dermed havde de fuld adgang til at hæve på kundernes konti, uden at foreningerne blev opmærksom på det.

- Nej, ingen i CAB så faktura. Der er ikke noget sekretariat eller andet. Der er en formand, men sekretariatsfunktionen lå i Slagelse (Registrering Danmarks hovedkvarter red.), sagde Susanne Fryland.

Udbetalingerne skete via meget vide fuldmagter, der lod eksempelvis regnskabschefen i Registrering Danmark og Susanne Fryland hæve penge fuldkommen uden andres godkendelse på kundernes konti.

Susanne Fryland fortalte i retten, at det sandsynligvis har været hende selv, der har stået for at få fuldmagterne lavet.

- Er det sædvanligt?, spurgte anklageren Susanne Fryland, der svarede:

- Jeg ved ikke, om det er sædvanligt. Men der har været tilsvarende fuldmagter i andre foreninger.

Susanne Fryland og Johan Schlüter, der stod for den overordnede aftale med producenterne, er anklaget for blandt andet mandatsvig af særlig grov beskaffenhed og skyldnersvig.

Producentforeningen kræver 100 millioner kroner i erstatning fra de to og en tredje advokat for at have bedraget foreningen dens retmæssige udbetalinger.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Ugen på tværs: Hvor er han mageløs! Magnifique!
Uge 24: Puha. Det var godt, vi kom igennem den uge, den var vild! Vi fik simpelthen fred i verden takket være to relativt buttede mænd, der mødtes over en rejecocktail en sommerdag i Singapore. Så meget når de næppe på Folkemødet på Bornholm, men der skal nok blive drukket lidkøb i millioner af fadøl og dunket rygge, så tænderne rasler. Nu er der bold!
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her