Annonce
Politi og retsvæsen

Tiltalt for børneporno kunne ikke se, at der var tale om mindreårige

I Retten i Lyngby er en ung mand er tiltalt for at videresende en meget omtalt sexvideo. Han nægter sig skyldig.

19 år og tiltalt for at videresende børneporno.

Det er faktum for en ung mand, som i eftermiddag sidder på anklagebænken i Retten i Lyngby. Anklagemyndigheden mener, at han i efteråret 2015 flere gange videresendte en sexvideo med personer på 15 år til en eller flere Facebook-grupper.

Dermed er han en af de mere end 1.000 personer, som tidligere i år blev sigtet for at have videresendt eller efterspurgt sexvideoen.

De grupper, den tiltalte skulle have videresendt videoen til, havde sammenlagt mindst 59 medlemmer, lyder det i anklageskriftet mod ham. Den 19-årige nægter sig skyldig. Samtidig kører en lignende sag i Retten i Randers.

Selv husker den 19-årige ikke de nærmere omstændigheder fra dengang, videoen blev delt. Han siger, at han var med i en Facebook-gruppe, hvor sexvideoen blev uploadet, uden han selv havde bedt om det. Han downloadede aldrig videoen, siger han.

Den omtalte video stammer fra 2015 og viser en pige på 15 år have sex med en dreng, som ligeledes var mindreårig. Derfor betegnes videoen af anklagemyndigheden som børneporno, hvilket den 19-årige mand er tiltalt for videredistribution af.

Den 19-årige overvejede aldrig, at materialet på videoen kunne være børneporno. Han siger, at man ikke på videoen kunne se, at der er tale om mindreårige. Det kan han i øvrigt heller ikke i dag, for videoen er af dårlig kvalitet, siger han.

Anklagemyndigheden mener, at den 19-årige sendte videoen videre til flere forskellige grupper, hvilket han ikke selv husker at have gjort. Men det går stærkt på Facebook og i de grupper, han var medlem af, siger han.

”Man kan bare swipe. Så har man lynhurtigt sendt ting videre,” siger han.

Anklager kræver betinget fængsel for deling af en sexvideo på 56 sekunder

I Facebook-grupperne, som han var medlem af, og hvor videoen blev delt, delte man alle mulige ting. Videoer, billeder, lektier. Og det var helt normalt, at der f.eks. blev sendt videoer med pornografisk materiale. Men den omtalte video var dog ”bizar”, fortæller den 19-årige. De andre medlemmer i grupperne var primært hans venner og veninder fra hans gymnasium.

Han er også tiltalt for at have krænket blufærdigheden hos medlemmer af de grupper, videoen blev sendt rundt i. Noget han dog stiller sig uforstående over for, fordi der ”blev sendt alt muligt rundt i de grupper,” som han selv forklarede det.

Det er endnu uvist, om Retten i Lyngby når at afsige dom i dag mandag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Båden til Baku sejler måske i morgen
I 259 dage rejste den norske forfatter Erika Fatland i de 14 lande, der grænser op til Rusland, for at undersøge, hvordan nabolandene er blevet præget af det store imperium. Nedenstående essay er fra Aserbajdsjan. 
Se flere
Bolig
Dansk designer med store ambitioner: »Om 10 år har vi skabt et globalt brand«
Sådan siger Driton Memisi, som har sat sig for at hjælpe det nye designfirma Handvärk ud i verden. Brandet lancerer netop nu i forbindelse med 3 Days of Design bordet “Studio Table”, som hidtil kun har været vist på Maison & Objet i Paris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her