Politiet efter 1.000 sigtelser: »Det er jo nærmest blevet en trend, at man skal optage spektakulære situationer og dele dem«

Med 1.000 delinger af seksuelt krænkende videoer skal der ske noget, fastslår politiet.

Materialet er ikke helt nyt. Faktisk har delingen af de to seksuelt krænkende videosekvenser tidligere ført til domsfældelse.

Men nu er der tale om ikke færre end 1.004 unge, som er blevet sigtet for at dele videoer og et billede med seksuelt indhold. Først og fremmest er det ulovligt at dele den slags uden samtykke, men da personerne i materialet er 15 år på optagelsestidspunktet, er der tale om børneporno. Og dermed er det ulovligt, uanset om det er sket med samtykke eller ej.

Sigtelserne fordeler sig ud over det meste af landet, men Nordsjællands politikreds topper med 286 sager. Det skyldes ifølge politikommissær fra Nordsjællands Politi Henrik Gunst, at sagen har sin oprindelse her.

Han ønsker ikke, at oplyse, hvorvidt de forurettede kommer fra Nordsjælland. I 2016 blev to personer idømt bødestraf for at dele en stærkt krænkende sexvideo af en 15-årig pige fra Nordsjælland.

De fleste af dem, der sigtes, har delt videoen et par gange. Enkelte har dog delt dem flere hundrede gange. Delingerne er foregået på chatplatformen Messenger frem til efteråret 2017.

Sagen, der er blevet døbt "Operation Umbrella", er forankret hos Nordsjællands Politi, der arbejder tæt sammen med Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og det Nationale Cyber Crime Center (NC3). Indsatsen omfatter 11 ud af de 12 danske politikredse og Grønland.

Sagen startede efter en henvendelse fra Facebook.

»Vi kan jo ikke sidde sådan noget overhørig. Med 1.000 delinger, så skal der ske noget,« siger Henrik Gunst.

De sigtede risikerer at få en notering på børneattesten, hvor den vil optræde i mindst 10 år. Det betyder, at man eksempelvis ikke kan få job i en børnehave eller blive fodboldtræner.

»Selvfølgelig handler det her om at sende et signal. Vi vil gerne have det stoppet. Det er jo nærmest blevet en trend, at man skal optage mere eller mindre spektakulære situationer, når man er ung i dag, og det skal helst deles med så mange som muligt så hurtigt som muligt. Men der er altså noget af det, som er en overtrædelse af straffeloven, og det skal vi have bremset i en fart,« siger Henrik Gunst.

Han kalder sagen »meget usædvanlig«.

»Det er jo den omvendte rækkefølge. Vi plejer at have én mistænkt, som bliver sigtet for en eller flere overtrædelser, men her har vi 1.000 mistænkte. Det betyder, at det ikke er én sag, men 1.000 sager, og det giver jo også anklagemyndigheden nogle udfordringer.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.