Politi og retsvæsen

Mænd fængslet for voldsomme trusler på hospital

En tidligere patient og en anden mand er anholdt for at have truet personale på psykiatrisk afdeling.

To mænd opførte sig tidligt lørdag så truende over for personalet på Frederiksberg Hospitals psykiatriske afdeling, at de blev anholdt og fremstillet for en dommer i et grundlovsforhør.

Her valgte dommeren at varetægtsfængsle de to mænd i 23 dage.

Det oplyser Youssef Lharraki, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

De to anholdte er henholdsvis 37 og 34 år. En af mændene er tidligere patient på stedet, men lørdag morgen var han ikke indlagt.

- Der foregår altid ting og sager på en psykiatrisk afdeling. Men det her er i en sådan grad, at politiet er blevet involveret. Det er meget voldsomt, siger den centrale efterforskningsleder.

Politiet blev alarmeret om episoden klokken 05.20.

Youssef Lharraki ønsker ikke at uddybe mændenes opførsel. Men han understreger flere gange, at de var "meget truende". Dog er ingen kommet noget til.

- I hvert fald ikke fysisk, siger den centrale efterforskningsleder.

Tidligere fortalte Youssef Lharraki, at de to mænd er sigtet for trusler.

Hvorvidt sigtelsen er blevet udvidet, vil efterforskningslederen dog ikke svare på. Han vil heller ikke oplyse, hvordan de to forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Gaming-bærbare: Når kun det vildeste er vildt nok
Hvor vildt bliver det, hvis du beder om den bedste gamingbærbare, du kan få? Ganske voldsomt, afslører denne test, hvor vi fokuserer på populære, kompromisløse monster-maskiner. 
Se flere
Gaming-bærbare: Når kun det vildeste er vildt nok
Hvor vildt bliver det, hvis du beder om den bedste gamingbærbare, du kan få? Ganske voldsomt, afslører denne test, hvor vi fokuserer på populære, kompromisløse monster-maskiner. 
Se flere
Frivilligheden blev fejret: Rap fra Gellerup, frivilligsuppe og over 100 frivillige organisationer
De frivillige blev fejret i Ridehuset Aarhus, da frivillighovedstaden søndag eftermiddag åbnede officielt. Over 5.000 gæster deltog i arrangementet i løbet af dagen ifølge tal fra europæisk frivillighovedstad. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her