Annonce
Politi og retsvæsen

En ældre kvinde er fundet livløs ved Korsør Station

En kvinde er fundet livløs i Korsør. Politiet kan ikke sige noget om hendes tilstand og ved ikke, hvem hun er.

Fredag eftermiddag er en kvinde fundet livløs på en grussti syd for Korsør Station.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der ved 17.30-tiden endnu ikke ved, hvem hun er.

- Der er tale om en ældre kvinde. Hun er bragt til Slagelse Sygehus, men jeg kender endnu ikke hendes tilstand, siger vagtchef Stefan Jensen.

Politiet fik anmeldelsen om den livløse kvinde på stien, der fører fra stationen til et boligområde, klokken 15.09.

- Der er noget vejarbejde på stien, så der er meget pladret dernede, siger Stefan Jensen, der understreger, at intet tyder på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her