Politi og retsvæsen

Justitsministerens samlever har kørt spirituskørsel i nat

Det er en meget alvorlig sag, skriver den konservative leder, Søren Pape Poulsen.

Justitsminister Søren Pape Poulsen er inderligt ked af sagen, siger han. Foto: Tobias Nicolai

Søren Pape Poulsens (K) samlever, Josue Medina Vazquez, har i nat kørt spirituskørsel.

Det skriver justitsministeren på sin Facebook-profil. Vazquez blev målt til en promille på 1,25.

»Min samlever har i nat kørt spirituskørsel (målt til 1,25 promille). Der skal ikke herske tvivl om, at det er en meget alvorlig sag, som jeg er inderligt ked af,« lyder det fra den politiske leder for Det Konservative Folkeparti.

Fakta: Promillegrænsen i Danmark er 0,5

Pape var i København og dermed ikke involveret i spirituskørslen. Den fandt sted i Midt- og Vestjylland, oplyser Papes særlige rådgiver. Pape har lige nu ikke mere at tilføje, ud over det han har skrevet på Facebook, lyder det desuden.

Justitsministeren har ikke ændret holdning til lov og orden, selvom sagen omhandler en af hans nærmeste, slår han fast.

»Spirituskørsel kan ikke forsvares og kan have meget store konsekvenser. Nu må min samlever tage sin straf ligesom alle andre,« skriver han.

Promillegrænsen i Danmark er 0,5. Man kan dog også blive dømt for spirituskørsel ved en lavere promille, hvis politiet vurderer, at man ikke kan køre sin bil på betryggende vis.

Strafferammen for at køre med en promille på mellem 0,5 og 2 er en måneds nettoløn ganget med promillens størrelse samt et kursus i alkohol, narko og trafik, oplyser politiet på sin hjemmeside. Kurset koster 3.200 kr.

Derudover udløser en promille på over 1,2 en frakendelse af kørtekortet i tre år, hvis der er tale om en førstegangsforseelse. Alternativt kan man blive omfattet af en alkolåsordning.

Straffen stiger, hvis man bliver taget for spirituskørsel flere gange. Straffens type og længde afhænger bl.a. af promillen, og hvor mange gange man har kørt spirituskørsel.

Pape blev forlovet med Vazquez, der kommer fra den Dominikanske Republik, i juli i fjor. De stod offentligt frem som par i 2014 og skal giftes i Viborg Domkirke i år.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: DF tænker ikke på Danmark, men kun på sig selv

Jo, der var noget at komme efter ved forhandlingsbordet. Men DF havde andre planer, og de er ikke til gavn for Danmark.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her